0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Eks-manden bestemmer: Ung amerikansk mor nægtes udrejse fra Saudi-Arabien med sin datter

Den amerikanske kvinde Bethany Vierra er malet op i et hjørne. Hendes saudi-arabiske tidligere mand hindrer hende – og deres barn – i at forlade kongedømmet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tasneem Alsultan
Foto: Tasneem Alsultan

Arkivfoto

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun kan ikke rejse hjem. Hun kan ikke bruge sin bankkonto. Hun kan ikke rejse med sin datter. Og hun kan ikke skaffe sig en advokat. Hjemme i USA ville man sige, at Bethany Vierra var i »deep sh…«

Alle kvinder, også ikke-saudiarabiske, er nødt til at få deres værges tilladelse til at forlade landet...

Det skulle, som New York Times, skriver, have været et eventyr. Den unge amerikaner tog til Saudi-Arabien, underviste på et kvinde-universitet, etablerede en virksomhed, giftede sig med en saudiarabisk forretningsmand, og sammen fik de en datter, Zainab. Med krøllet hår, skriver avisen.

Så blev forældreparret skilt, og nej, resten er ikke et eventyr.

Selv om Bethany Vierra er skilt, er hun nu afhængig af sin saudiarabiske tidligere mand. Det var ikke en hemmelighed, da hun giftede sig i kongedømmet. Alle kvinder, også ikke-saudiarabiske, er nødt til at få deres værges tilladelse til at forlade landet. Og Bethany Vierras værge er hendes eks-mand, uanset at de er skilt.

Og som det amerikanske udenrigsministerium selv skriver til sine statsborgere i Saudi-Arabien, vil det ikke være muligt at skaffe udrejsevisa til mindreårige børn af amerikansk-saudiarabiske forældre uden faderen/værgens tilladelse.

Bethany Vierra har dobbelt statsborgerskab. Men Saudi-Arabien betragter hende kun som saudiarabisk statsborger. Og hun vil derfor ikke kunne bringe datteren med ud af landet uden faderens accept. Hun og datteren forsøgte at komme hjem for at fejre jul – det afviste ægtefællen/faderen at give dem grønt lys til.

Og det bliver værre og værre. Nu er Bethany Vierras opholdstilladelse løbet ud, så hun i dag er ulovligt i landet. Det betyder ifølge New York Times, at hun ikke kan gå til politiet, ikke kan få adgang til sin bankkonto og ikke betale de ansatte i sin virksomhed.