0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister Theresa May skal tirsdag for anden gang prøve at få opbakning til sin skilsmisseaftale med EU i det britiske parlament.

Mays aftale sælges med trusler, pund og skampose

På tirsdag skal det britiske parlament igen stemme om Theresa Mays Brexit-aftale. Alle tricks gælder for at overbevise skeptikerne.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Undskyld på forhånd til de travle, men i dagens Brexit-afsnit begynder vi med en lille omvej. Den er halvfræk, så hæng på.

I torsdags var den britiske regerings øverste juridiske rådgiver, Geoffrey Cox, i parlamentet for at fortælle om sine møder i Bruxelles, hvor han havde forsøgt at få EU til at komme med indrømmelser.

Han ville have EU til at lave et juridisk tillæg til skilsmisseaftalen for at få flere parlamentsmedlemmer til at stemme for, når aftalen igen skal til afstemning på tirsdag.

Om tillægget sagde kronjuristen, mens hans lagde hovedet kækt på skrå og kiggede frækt rundt på de forsamlede parlamentarikere:

»Den er blevet kendt som Cox’ skampose, og det er min opgave at sikre, at alt inden under den er fuldt funktionsdygtigt«.

Det skal lige tilføjes, at Geoffrey Cox har en usædvanlig dyb og vibrerende stemme, der kan få hvad som helst til at lyde lummert, men denne gang var det også intentionen.

Skamposen, som den konservative jurist omtalte, er et iøjnefaldende tøjstykke placeret foran de mandlige genitalier. Oprindeligt, og her er vi 700 år tilbage i tiden, dækkede skamposen over blottede kønsdele mellem to løse bukseben, men siden udviklede den sig til et modelune, til prydsgenstande med perler og snore, hvis eneste funktion var at pynte overklassens mænd forneden.

Og så er vi, beklager omvejen, fremme på hovedsporet, for det, som Geoffrey Cox ville have med hjem fra Bruxelles, var en slags pynt til at fremhæve skilsmisseaftalens påståede potens.

Geoffrey Cox var draget til Bruxelles for at få indrømmelser vedrørende aftalens såkaldte bagstopper – en forsikringsordning, som skal forebygge en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit i en endnu ikke defineret periode.

Med den rette pynt ville Geoffrey Cox muligvis kunne ændre sin juridiske vurdering i en retning, som kunne forsikre flere skeptiske konservative partikammerater om, at bagstopperen ikke vil holde Storbritannien til EU’s regelværk for evigt. Men forhandlingerne i Bruxelles gik ikke, som Geoffrey Cox ønskede.

Trusler og lokkepund

EU-forhandlerne ville meget gerne gentage, at forsikringsordningen kun træder i kraft, hvis det ikke forinden er lykkedes at finde en bedre løsning, men de kunne ikke enes med Geoffrey Cox om et juridisk bindende tillæg, og derfor så det søndag aften ud til, at den britiske regering på tirsdag må forsøge at klare sig uden Cox’s skampose.

Muligvis vil Theresa May selv forsøge sig med en rejse til Bruxelles før afstemningen; ellers må hun håbe, at nogle af regeringens øvrige tricks vil virke. Der er en del i spil, både truende og lokkende, og der bliver brug for det hele, for da samme aftale var til afstemning i januar, endte det med den britiske histories største nederlag for en regering.

Det mest benyttede trick er nyklassikeren fra det seneste stykke tid, hvor Theresa May truer med, at hvis det ikke bliver hendes aftale, så er alternativerne, at Brexit slet ikke sker, at skilsmissen bliver udskudt med fortsat politiske dødvande til følge, eller at Storbritannien kører ud over klippekanten uden en aftale.

De lokkende tricks går kort fortalt ud på at love en masse penge til populære tiltag. The Sunday Times skriver, at finansminister Phillip Hammond i denne uge vil erklære, at regeringen vil bruge 20 milliarder pund, omtrent 178 milliarder kroner, på skoler, politi og skattelettelser. Der er dog en enkelt lille betingelse.

Pengene kommer kun til udbetaling, hvis skilsmisseaftalen med EU bliver stemt igennem.




Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?