Kort fortalt er ’bagstopperen’ en forsikringsordning, der skal forebygge en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit.
Bagstopperen træder i kraft efter Brexits overgangsperiode og senest i 2023, og kun hvis det ikke forinden er lykkedes Storbritannien og EU at finde alternative arrangementer, der overflødiggør ordningen.
Problemets kerne er, at der efter Brexit vil være behov for at kontrollere varer, der kommer over grænsen til Irland fra Nordirland, da Nordirland som en del af Storbritannien til den tid ikke længere vil være bundet af EU’s regler og standarder. Kontrol ved grænsen vil hæmme den omfattende handel over grænsen og kan desuden risikere at forstyrre freden, der blev indgået med langfredagsaftalen i 1998.
Tanken bag bagstopperen er at lade Nordirland forblive en del af EU’s toldområde med fortsatte krav om, at varer skal leve op til EU-regler. På den måde vil der efter Brexit ikke være behov for yderligere kontrol på grænsen, hvorfor en hård grænseovergang kan undgås.
Ulempen ved arrangementet er, at resten af Storbritannien fortsat vil stå uden for toldordningen og dermed muligvis afvige fra EU’s produktstandarder, hvorfor der vil være behov for visse kontroller mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
For at undgå behov for en sådan intern britisk kontrol i Det Irske Hav, er løsningen blevet at holde hele Storbritannien i en form for toldunion med EU efter Brexit. Hvis det altså ikke forinden er lykkedes at finde en aftale om det fremtidige forhold, der gør, at forsikringsordningen aldrig kommer i brug.
Kilde: The UK in a Changing Europe.
<
fortsæt med at læse
