Flugt. 65.000 mennesker er stuvet sammen i Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien, blandt dem er hundreder af uledsagede børn. De seneste måneder er mange børn døde af kulde under flugten til lejren, oplyser Unicef.
Foto: Staff/Ritzau Scanpix

Flugt. 65.000 mennesker er stuvet sammen i Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien, blandt dem er hundreder af uledsagede børn. De seneste måneder er mange børn døde af kulde under flugten til lejren, oplyser Unicef.

Internationalt

Færre penge end sidste år: Danmark giver 675 mio. kr. til Syrien

Efter otte års krig i Syrien har EU og FN indkaldt til en konference i Bruxelles, som skal skrabe penge sammen til krigens ofre. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har lidt færre penge med end sidste år.

Internationalt

Krigen i Syrien, som i denne uge går ind i sit niende år, har drevet mere end 11 millioner mennesker på flugt.

Og selv om Danmark nu forsøgsvis vil begynde at sende flygtninge tilbage til det sønderrevne land, tyder intet på, at behovet for beskyttelse og humanitær hjælp bliver mindre i 2019.

Derfor mødes en talstærk skare af politikere, embedsmænd og folk fra humanitære organisationer i disse dage i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan finde en politisk løsning på konflikten.

Og de mødes ikke mindst for at skrabe så mange penge som muligt sammen til at hjælpe de mange fordrevne syrere, som fortsat har hårdt brug for bistand. Hvad enten de befinder sig i Syrien eller er flygtet til nabolandene, hvoraf Tyrkiet, Libanon og Jordan har taget imod langt de fleste.

I løbet af det seneste år har Syriens præsident, Bashar al-Assad, godt hjulpet af Rusland tilbageerobret betydelige landområder fra oprørere og Islamisk Stat. Men det får ikke umiddelbart fremtiden til at tage sig lovende ud for syrerne.

FN fraråder da også i utvetydige vendinger at sende syriske flygtninge hjem, selv om der i den vestlige verden breder sig en forestilling om, at krigen i Syrien er ved at være forbi. Det er en illusion, påpeger for eksempel FN’s børneorganisation, Unicef. Faktisk blev 2018 det mest dødbringende år for syriske børn. 1.106 børn blev dræbt under kampe i Syrien. Og det er endda lavt sat. Tallet dækker kun over drab, det har været muligt at verificere. Alene i den nordlige Idlib-region har 59 børn mistet livet de seneste uger.

»Når man gør status over Syrien-krigen det seneste år, virker forestillingen om, at krigen snart er ovre, som noget, der stammer fra en anden planet«, udtaler for eksempel Steen M. Andersen, der er generalsekretær i Unicef Danmark, i en pressemeddelelse.

Det er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der repræsenterer den danske regering ved den såkaldte donorkonference i Bruxelles, som er arrangeret af EU og FN i fællesskab.

Inden afrejsen har ministeren pakket 675 millioner kroner ned i bagagen. Det bliver årets danske bidrag til de civile syrere, der lider under krigen. Og det er lidt mindre end de 730 millioner danske kroner, som sidste år blev fordelt mellem Røde Kors og en stribe andre store ngo’er, der arbejder i Syrien og dets nabolande. Samlet gav Danmark faktisk 904 millioner kroner i 2018, fordi Ulla Tørnæs kunne lægge nogle af de penge oveni, som man sparede på at modtage asylansøgere i Danmark. Dem modtager vi som bekendt ikke ret mange af.

Beløbet gjorde sidste år Danmark til den niende største bidragyder til udvikling og humanitære projekter i og omkring Syrien. Og i modsætning til mange andre donorlande har vi rent faktisk betalt hver eneste af de lovede kroner.

Ulla Tørnæs vil ikke udelukke, at hun også i år kan lægge et ekstra beløb oven i det, hun forpligter sig til i Bruxelles. Hun pointerer, at støtten alene går til nødhjælp og basale fornødenheder – som for eksempel rent vand, skoler og sundhed. Ikke til genopbygning.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke arbejder med regimet. Vi holder jo sammen i EU og er fast besluttet på, at vi ikke yder genopbygningsbistand til Syrien, før vi kan se fremskridt i det politiske spor. Altså at der bliver fred i landet«, siger udviklingsministeren.

Vi hjælper også os selv

På konferencen i Bruxelles skal man også drøfte muligheden for at sende flygtede syrere tilbage til deres hjemland. Her har den danske regering lagt sig i spidsen ved at erklære sig parat til forsøgsvis at sende de første flygtninge hjem.

»Det er jo ovre hos Inger Støjberg, det foregår«, siger Ulla Tørnæs med henvisning til den danske udlændingeminister.

»Men når det er sagt, så synes jeg selvfølgelig, det er rigtig, rigtig positivt, at sikkerhedssituationen er forbedret, om end den naturligvis fortsat er skrøbelig. Men den er forbedret ifølge den rapport, der kom for nylig fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Blandt andet i Damaskus og omegn«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men samtidig siger FN, at det ikke er sikkert at sende folk tilbage?

»Okay, det er ikke rigtig lige mit bord. Generelt vil jeg sige, at det er positivt, at sikkerhedssituationen er forbedret, og at der er flygtninge i nabolandene, som er begyndt at vende tilbage. Det synes jeg er rigtig, rigtig glædeligt«.

Er alle de her penge også en måde at holde folk væk fra vores egen dør på?

»Det hænger sammen med, at vi tror, vi kan hjælpe flere, når vi hjælper i nærområderne. Det er Tyrkiet, Libanon, Jordan. Og vi kan hjælpe bedre. Og vi gør det nemmere for den enkelte at vende tilbage, når forholdene muliggør det. Nu handler det om at bidrage til, at der ikke er flere, der føler sig nødsaget til at drage på flugt«.

Så det er også vores egen interesse, vi plejer på den her måde?

»Selvfølgelig er det det«, siger Ulla Tørnæs.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden