Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

May præsenterer ny brexitplan - for fjerde gang

Tre gange er hendes aftale med EU nedstemt. Nu prøver den britiske premierminister igen for fjerde gang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den britiske premierminister, Theresa May, vil tirsdag klokken 17.00 dansk tid i en tale præsentere en brexitplan med nye detaljer.

Den skal til afstemning i næste måned i det britiske parlament, siger hendes talsmand.

Det er den samme plan, som tre gange tidligere er blevet nedstemt af parlamentet. Men denne gang følger nogle vigtige ændringer med, siger han.

På et møde for hendes nærmeste konservative ministre har May ifølge talsmanden sagt, at 'lovforslaget om udtrædelse er det instrument, der får Storbritannien ud af EU, og det er vitalt at finde en måde til at få den over stregen på'.

Detaljer afsløret

Avisen The Telegraph afslørede søndag nogle detaljer i den reviderede brexitplan.

Det nye udkast skal angiveligt give parlamentet det sidste ord, når det kommer til implementeringen af den såkaldte irske bagstopper. Samtidig skal parlamentsmedlemmer have større indflydelse på fremtidige handelsaftaler.

Det vil ikke hjælpe May med at få det nye forslag vedtaget, har det lydt fra De Konservatives mest energiske modstandere af EU.

»Det er meget kosmetiske ændringer«, sagde Bill Cash, der tilhører den EU-skeptiske gruppe i det konservative parti, European Research Group (ERG).

Et 'nyt og modigt tilbud'

Premierministeren udtalte selv søndag, at den nye aftale vil være et 'nyt og modigt tilbud'.

»Det appellerer bredt til alle parlamentsmedlemmer og indeholder en forbedret pakke af tiltag, der kan vinde bred støtte, lød det fra Theresa May.

May har bebudet, at hun træder tilbage, inden Storbritannien indleder den næste fase af forhandlingerne med EU. Men hun har foreløbig ikke sat dato på sin afgang.

De fleste iagttagere mener dog, at hun vil blive tvunget til at trække sig, hvis hendes aftale nedstemmes i juni.

Storbritannien har fået udskudt brexit flere gange. Oprindeligt skulle briterne have forladt EU 29. marts.

I øjeblikket er brexit sat til 31. oktober.

ritzau

Annonce

    C40 - byernes klimatopmøde i København

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden