0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Umit Bektas/Ritzau Scanpix
Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark opgiver tvangshjemsendelse af sudanere

Rigspolitiet har løsladt de sudanske asylansøgere, som Udlændingeministeriet ville tvangshjemsende til et land i oprør. Det vil nu være op til en ny regering, om samarbejdet med Sudan skal genoptages.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Nazeer Hamdan blev løsladt fra fængslet i Ellebæk og igen kunne tænde for sin mobiltelefon efter tre måneders detention, var det første, han gjorde, at ringe til familien i Sudan.

»Jeg var meget bekymret. Jeg anede ikke, hvad der var sket med dem midt under oprøret«, fortæller den afviste asylansøger over telefonen.

»Desværre kunne de fortælle mig, at min fætter var blevet dræbt, da militserne gik til angreb på demonstrationerne«.

Nazeer Hamdan er fra Darfur-provinsen, hvor der ligesom i resten af landet har været store protester imod militærregimet. For godt to uger siden blev demonstrationerne ryddet med rå brutalitet af de samme paramilitære militser, som tidligere har stået bag folkedrabet i Darfur.

Militsens leder er det mest magtfulde medlem af den militærjunta, som i midten af april fjernede diktatoren Omar al-Bashir fra præsidentpaladset og tog kontrollen med landet. Samme dag som kuppet fandt sted, skulle Nazeer Hamdan sammen med tre andre sudanske flygtninge være tvangshjemsendt, men rejsen blev aflyst af Rigspolitiet.

Mere ustabil situation

De danske myndigheder vedblev dog med at forsøge at få gennemført hjemsendelsen. En rådgiver fra Udenrigsministeriet blev sendt til Sudan for at undersøge mulighederne, og asylansøgerne forblev indespærrede i det såkaldte Udlændingecenter hos kriminalforsorgen i Ellebæk.

Men nu har Rigspolitiet helt opgivet at gennemføre hjemsendelsen. Sudanerne er blevet løsladt kort forud for et retsmøde, hvor en advokat havde bedt myndighederne forholde sig til den aktuelle situation i Sudan.

Rigspolitiet har ikke villet give Politiken en forklaring på, hvad der ligger til grund for løsladelsen. Den afgørende forhindring har dog hidtil været, at Rigspolitiet frygtede for sikkerheden for de betjente, der skulle eskortere flygtningene til lufthavnen i hovedstaden Khartoum. Siden det aflyste forsøg på hjemsendelse i april er situationen i Sudan blevet yderligere usikker og ustabil.

EU skærper tonen

Det er nu op til en ny dansk regering, om den ønsker at fortsætte samarbejdet med de sudanske myndigheder og dermed landets militærjunta.

Sudan har i årevis nægtet at tage imod tvangshjemsendte asylansøgere, men i begyndelsen af dette år lykkedes det Udlændinge- og Integrationsministeriet at indgå en aftale med regimet, mens Omar al-Bashir endnu var ved magten. Efter hans afsættelse forsøgte de danske myndigheder at bevare, hvad det selv kaldte for et »konstruktivt samarbejde« med Sudan.

På europæisk plan har EU’s Ministerråd for første gang lagt klar afstand til juntaen og lagt dets vægt bag protestbevægelsen.

»Et overgangsstyre anført af civile er den eneste partner, som de EU-sudanske relationer kan blive normaliseret med. Når Sudan begiver sig ud på en overgang til et civilt styre, ser EU frem til at støtte landet med at tackle dets sociale, økonomiske og politiske udfordringer«, udtalte ministerrådet i denne uge.

EU indledte i 2015 et samarbejde med Sudan om bekæmpelse af menneskesmugling og bremsning af migration. Det er også dette samarbejde, som muliggjorde, at flere lande kunne begynde at tvangshjemsende afviste sudanske asylansøgere.

Indtil for nylig var EU væsentlig mere tilbageholdende i sin kritik af militærregimet i Sudan end USA og enkelte europæiske nationer såsom Storbritannien. Men nu kalder ministerrådet det demokratisksindede oprør for en »historisk mulighed« og »fordømmer på det kraftigste« overgrebene på de fredelige demonstranter.

SF og de Radikale har allerede meldt ud, at de ikke vil bakke op om et fortsat dansk samarbejde med militærregimet om tvangshjemsendelser.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden