0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Vicepræsidentkandidat såret i angreb i Afghanistan

Søndag, hvor præsidentvalgkampen officielt blev indledt, angriber militante og stormer et partikontor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kraftig eksplosion i Afghanistans hovedstad, Kabul, har såret en kandidat til posten som vicepræsident.

Det oplyser afghanske embedsmænd.

Mindst to andre mennesker er dræbt i angrebet, der fandt sted på den første dag af valgkampen forud for præsidentvalget den 28. september.

25 civile meldes såret ved angrebet, der skete på en vej nær et privatejet universitet, oplyser en talsmand for Afghanistans indenrigsministerium.

Den sårede Amrullah Saleh stiller op som vicepræsidentkandidat sammen med præsident Ashraf Ghani.

Saleh har en fortid som chef for den afghanske efterretningstjeneste. Han er kendt som en af Talibans argeste modstandere og fortaler for en hård kurs mod de militante grupper i landet.

Billeder, som en regeringsembedsmand har vist frem, viser Saleh sidde i en have med blodpletter på armen. Han er blevet såret af en granatsplint.

Umiddelbart efter eksplosionen stormede bevæbnede mænd et kontor, der tilhører Salehs parti.

Inden da var vicepræsidentkandidaten evakueret fra stedet.

Umiddelbart er der ingen gruppe, der har taget skylden for angrebet.

Afghanske soldater har dræbt en af de formodede gerningsmænd bag angrebet, siger indenrigsministeriets talsmand.

To andre formodede gerningsmænd kæmper stadig søndag aften dansk tid mod afghansk politi og militær ved en bygning tæt på det universitet, hvor den kraftige eksplosion ramte.

Præsidentvalget, der efter planen skal finde sted den 28. september, er allerede blevet udskudt to gange i år.

Parlamentsvalget i oktober var præget af vold og beskyldninger om massiv valgsvindel. Desuden var der store problemer fra myndighedernes side med overhovedet at få det arrangeret.

ritzau

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere