Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Sidste uge gjorde flygtninge og migranter i Moria-lejren på Lesbos oprør mod de rædselsfulde vilkår i den overfyldte lejr. I disse dage vokser strømmen af flygtninge til Grækenland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stærk stigning i migrantstrøm mod Europa sætter EU-lande i alarmberedskab

Tusindvis af flygtninge og migranter lander igen på Grækenlands kyster. Regeringen vil sende dem tilbage til Tyrkiet, mens Italiens nye regering nu overvejer at modtage og fordele skibbrudne migranter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


De seneste års fald i antallet af migranter og flygtninge, som sætter kursen mod Europa, er slut.

Alene i august kom ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat 8.000 migranter og flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Pakistan og flere afrikanske lande til Grækenland, hvilket er det højeste i tre år, og den nye græske regeringschef Kyriakos Mitsotakis bebuder en lovpakke, som skal effektivisere behandlingen af asylansøgninger og især gøre det nemmere at udvise afviste asylansøgere.

Han anklager Tyrkiet for ikke at overholde en aftale med EU fra 2016, som forpligter Tyrkiet til at hindre flygtninge og migranter i Tyrkiet i at stå ud fra tyrkiske strande og havne for at nå Grækenland.

Den tyrkiske præsident Recep Erdogan truer på sin side med at sætte aftalen ud af kraft, hvis EU ikke støtter et tyrkisk krav om at etablere en såkaldt sikkerhedszone for flygtninge i det nordlige Syrien med henblik på at holde dem i Syrien.

3,6 millioner syriske flygtninge befinder sig i Tyrkiet, hvor store dele af befolkningen vender sig mod deres tilstedeværelse i en situation, hvor den økonomiske krise i landet tager til.

Også i Middelhavet vokser antallet af gummibåde og såkaldte plimsollere med migranter.

Her konstaterer de spanske og italienske myndigheder en stigning i antallet af reddede skibbrudne og migranter, som ved egen kraft klarer overfarten fra Tyrkiet og Nordafrika til Europa.

»Det er et udtryk for, at vores hidtidige politik er slået fejl«, lød det på et pressemøde forleden fra lederen af Partito Democratico i Italien, Nicola Zingaretti.

Han henviste til den tidligere regerings forsøg på at holde migranter og redningsfartøjer væk fra italienske havne.

Nu gør den nye regering sammensat af socialdemokraterne fra Partito Democratico og Femstjernebevægelsen op med de mest inhumane aspekter af den tidligere regerings udlændingepolitik, som regeringschef Giuseppe Conte formulerede det over for flere medier sidste uge.

Regeringschefen meddelte således torsdag, at Italien har indgået en aftale med flere europæiske lande om at fordele de 82 flygtninge og migranter på redningsskibet ’Ocean Viking’, som i over en uge har sejlet rundt mellem Italien og Malta uden at finde en sikker havn.

Den italienske regering gav lørdag ’Ocean Viking’ tilladelse til at anløbe havnen på øen Lampedusa. Flere europæiske lande vil tage mod de 82, men Nicola Zingaretti kræver en langsigtet europæisk ordning i form af en aftale om kvoter, samtidig med at Italien ønsker en styrket grænsekontrol.

»Løsningen er europæisk, og derfor må vi ikke ødelægge Europa«, sagde han i tv-programmet DiMartedi tidligere på ugen.

Den nye regering agter at føre en konstruktiv politik i forhold til EU i modsætning til den foregående, hvor det yderste nationalistiske højre under ledelse af partiet Legas chef, tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, satte dagsordenen.

Men samtidig understreger Zingaretti og fremtrædende personligheder fra Femstjernebevægelsen, at Italien vil fastholde en stram udlændingepolitik, og at landet under ingen omstændigheder accepterer at stå alene sammen med Malta, Grækenland og Spanien i håndteringen af migrantbølgen.

Erdogan får skylden

Den nye regerings manøvredygtighed er begrænset, for den skal tage højde for, at et flertal af italienerne ifølge en meningsmåling i avisen Corriere delle Sera støtter tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis forbud mod, at flygtningeskibe anløber italienske havne.

Den nye konservative regering i Grækenland er også konfronteret med en negativ folkestemning over for migranter, og retorikken bliver mere og mere kontant i takt med, at stadig flere flygtninge og migranter sejler over Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland.

Grækenland huser over 80.000 flygtninge og migranter, hvortil kommer et ukendt antal illegale. Situationen på øen Lesbos med dens store flygtningelejr Moria er kritisk, og flere kommer til.

Alene i august kom 3.800 flygtninge og migranter til Lesbos. Ifølge FN befinder 11.000 mennesker sig i lejren, der er indrettet til 3.000, og sidste uge kom det til regulære slagsmål mellem migranter, sikkerhedspersonel og politi.

Regeringschef Mitsotakis gav på en pressekonference sidste uge Tyrkiet skylden for den dramatiske stigning i antallet af flygtninge og migranter, som søger til Grækenland.

Ifølge regeringschefen ser de tyrkiske myndigheder i modsætning til for blot få måneder siden passivt til, mens menneskesmuglere organiserer rejserne til Grækenland formedelst 700 til 1.000 euro per person.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er umuligt, at den tyrkiske kystvagt ikke registrerer op til 500 personer, sagde han ifølge Der Spiegel.

»Vores kystvagt informerer tyrkerne, og det siger noget om vores naboers holdning, når de ikke svarer«.

Nyt pres på Balkanruten

Den græske regerings overvejelser om at sende afviste asylansøgere tilbage til Tyrkiet risikerer at gøre Recep Erdogan i yderligere dårligt humør.

Ganske vist indebærer aftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016, at Grækenland kan sende afviste asylansøgere tilbage til Tyrkiet mod at modtage syriske flygtninge og mod en betaling på 45 milliarder euro til Tyrkiet.

»Men kun 1.800 er sendt retur til Tyrkiet«, siger nødhjælpsminister Michalis Chrysochoidis til avisen The Guardian. Behandlingen af asylansøgningerne er meget langsom, og Grækenland vil med en ny lov dels effektivisere proceduren, dels gøre det nemmere at udvise migranter. Ifølge ministeren har halvdelen ikke krav på asyl.

EU og især den tyske regering støtter disse bestræbelser, og de vedvarende trusler fra Recep Erdogan om at bryde aftalen fik onsdag forbundskansler Angela Merkel til at kontakte den tyrkiske præsident for at drøfte krisen, som ifølge Recep Erdogan kan komme ud af kontrol.

Han taler om »en ny migrationstrussel« fra den sidste af de syriske oprøreres højborg Idlib ved grænsen til Tyrkiet, men hverken den tyske eller tyrkiske regering gav informationer om telefonsamtalens indhold.

I mellemtiden skal den græske regering klare krisen på Lesbos, og overførslen af migranter til fastlandet er nu i gang på trods af, at den risikerer at skabe nye problemer.

Både de græske myndigheder og regeringerne i flere EU-lande med Tyskland i spidsen frygter, at migranterne forlader centrene på det græske fastland for at bevæge sig videre mod Tyskland.

Det er allerede ved at ske. Ifølge det tyske magasin Der Spiegel stoppede grænsevagter i august 7.000 migranter, som var på vej fra Grækenland ind i Nordmakedonien og derfra via den såkaldte Balkanrute til Østrig og Tyskland.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden