Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hamad I Mohammed/Ritzau Scanpix
Foto: Hamad I Mohammed/Ritzau Scanpix

Skaderne er tydelige på det ene af de to olianlæg, ejet af Saudi Aramcoi Abqaiq, Saudi-Arabien. Nu bidrager USA med militær assistance til Saudi-Arabien. Omfanget er uklart.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's militær skal understøtte Saudi-Arabiens luftforsvar

Saudi-Arabien har anmodet om militær assistance fra USA efter luftangreb mod to af kongedømmets olieanlæg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA vil sende militære forstærkninger til området ved Den Persiske Golf efter sidste weekends angreb på to store olieanlæg i Saudi-Arabien.

Angrebene blev udført ved hjælp af blandt andet droner, og lammede midlertidigt over halvdelen af Saudi-Arabiens daglige produktion af råolie.

De amerikanske soldater skal bidrage til at styrke Saudi-Arabiens luftforsvar.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Ifølge Pentagon vil den udstationerede styrke omfatte et 'moderat' antal soldater.

Det præcise antal oplyses ikke. Der er heller ingen oplysninger om det militære udstyr, USA vil indsætte sammen med soldaterne.

Nyhedsbureauet Reuters har tidligere skrevet, at Pentagon har overvejet at sende antimissil-batterier, droner og flere kampfly til Saudi-Arabien.

Forværret forhold mellem Iran og USA

Beslutningen om at sende soldater til Saudi-Arabien er godkendt af præsident Donald Trump og sker på anmodning fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

»Som svar på kongedømmets anmodning har præsidenten godkendt indsættelse af amerikanske styrker, der som udgangspunkt vil være defensive og hovedsageligt koncentrere sig om luft- og missilforsvar«, siger den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, ifølge Reuters.

»Vi vil også arbejde på at fremskynde levering af militært udstyr til kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater for at forstærke deres evne til at forsvare sig selv«, siger forsvarsministeren.

Angrebet mod de to olieanlæg i Saudi-Arabien fandt sted lørdag for en uge siden. Både den amerikanske regering og styret i Saudi-Arabien mistænker Iran for at stå bag.

Overvejer ikke angreb mod Iran

Iran har blankt afvist at være involveret i angrebet, som mandag udløste et stort prishop på råolie. Blandt andet af frygt for konsekvenserne af en mulig amerikansk militær gengældelsesaktion mod Iran.

Forholdet mellem USA og Iran er forværret, efter at præsident Trump i foråret 2018 trak USA ud af en atomaftale med Iran og indførte nye sanktioner mod landet.

Fredag indførte Trump sanktioner mod Irans nationalbank og fejede i den forbindelse spekulationer om et militært angreb mod Iran til side.

Trump sagde til journalister, at det nemmeste for ham ville være at beordre angreb mod en række udvalgte mål i Iran.

»Men det overvejer jeg ikke«, fastslog præsidenten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden