0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Langtrukkent drama slut: Grønt lys til dansk sikkerhedspolitisk hovedpine

Efter et langstrakt forløb og hårdt dobbeltpres fra både USA og Rusland har Danmark nu givet tilladelse til en russisk naturgasledning ved Bornholm. Partier ærgrer sig, mens firmaet bag ledningen forbeholder sig ret til at søge erstatning for milliardtab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Start. Nu kan den tysk russiske gasledning, Nord Stream 2 lægges gennem den danske del af Østersøen sydøst om Bornholm.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mere end to år efter de første ansøgninger har Danmark nu givet de nødvendige godkendelser, så Nord Stream 2 kan starte byggeriet af en russisk gasledning i dansk farvand. Tilladelsen fra Energistyrelsen til selskabet, der kontrolleres 100 procent af det russiske statsejede energiselskab Gazprom, betyder, at rørledningen føres sydøst om Bornholm.

Dermed slutter et dramatisk kapitel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – i hvert fald i første omgang. USA har gjort forsøget på at stoppe rørledningen til en hjørnesten i den amerikanske energi- og udenrigspolitik. Ifølge præsident Donald Trump vil rørledningen gøre den tyske kansler Merkel og EU til noget nær et gidsel hos Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og samtidig vil USA gerne sælge mere flydende gas til Europa.

Omvendt har både Rusland og Tyskland presset på for at få bygget ledningen, der skal bringe russisk naturgas i endnu større mængder end i dag til de europæiske forbrugere og europæisk sværindustri. Det er ifølge de to lande og den europæiske industri og energiselskaberne en nødvendighed i de kommende år.

Naturgassen skal danne en slags bro fra sort energi som kul og olie frem til det tidspunkt, hvor vedvarende grøn energi kan dække Europas energibehov. Den holdning møder kritik fra grønne organisationer og politikere, der frygter, at mere russisk gas både vil være et politisk problem og udskyde omstillingen til grøn energi unødvendigt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere