Mere end to år efter de første ansøgninger har Danmark nu givet de nødvendige godkendelser, så Nord Stream 2 kan starte byggeriet af en russisk gasledning i dansk farvand. Tilladelsen fra Energistyrelsen til selskabet, der kontrolleres 100 procent af det russiske statsejede energiselskab Gazprom, betyder, at rørledningen føres sydøst om Bornholm.
Dermed slutter et dramatisk kapitel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – i hvert fald i første omgang. USA har gjort forsøget på at stoppe rørledningen til en hjørnesten i den amerikanske energi- og udenrigspolitik. Ifølge præsident Donald Trump vil rørledningen gøre den tyske kansler Merkel og EU til noget nær et gidsel hos Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og samtidig vil USA gerne sælge mere flydende gas til Europa.
Omvendt har både Rusland og Tyskland presset på for at få bygget ledningen, der skal bringe russisk naturgas i endnu større mængder end i dag til de europæiske forbrugere og europæisk sværindustri. Det er ifølge de to lande og den europæiske industri og energiselskaberne en nødvendighed i de kommende år.
Naturgassen skal danne en slags bro fra sort energi som kul og olie frem til det tidspunkt, hvor vedvarende grøn energi kan dække Europas energibehov. Den holdning møder kritik fra grønne organisationer og politikere, der frygter, at mere russisk gas både vil være et politisk problem og udskyde omstillingen til grøn energi unødvendigt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
