0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Shafiur Rahman
Foto: Shafiur Rahman

Da det 52.000 tons tunge olieskib 'North Sea Producer' i 2016 blev sejlet til Chittagong i Banladesh, var det ulovligt. Det afgjorde Højesteret i Bangladesh i går. Nu mener SF, at Mærks må stå til ansvar for, hvad der sker med deres udtjente skibe, når de bliver hugget op.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ophugning af farligt tidligere Mærsk-skib i Bangladesh var ulovlig - SF vil melde rederiet til politiet

Højesteret i Bangladesh har afgjort, at ophugningen af et tidligere Mærsk-ejet olieskib på en strand i Bangladesh var ulovlig. SF vil have miljøminister Lea Wermelin (S) til at politianmelde den danske rederigigant.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var ulovligt, da skibet ‘North Sea Producer’ i 2016 blev sejlet til en strand i Chittagong i Bangladesh for at blive hugget op. Det har højesteret i Bangladesh afgjort, skriver NGO’en Shipbreaking Platform i en pressemeddelelse.

I 2016 solgte Mærsk skibet til virksomheden GMS, der er verdens største opkøber af udtjente skibe. Senere samme år dokumenterede Politiken i samarbejde med Danwatch og TV 2, at skibet, der indeholder radioaktivt affald til fare for skibophuggerne og befolkningen, lå klar til ophug på en strand i Bangladesh.

Det til trods for at det ifølge internationale konventioner er ulovligt at eksportere skibe til skrot på sydøstasiatiske strande, fordi der er tale om farligt affald.

Mærsk oplyser i en mail til Politiken, at domafgørelsen i Bangladesh ikke har noget at gøre med hverken Mærsk eller North Sea Production Company (NSPC), et erhvervsmæssigt samarbejde mellem Mærsk og det brasilianske konglomerat Odebrecht, som i sin tid solgte skibet videre.

Mærsk skriver også, at de ikke havde kendskab til, at skibet skulle ophugges i Bangladesh.

»NSPC solgte ’North Sea Producer’ videre til en tredjepart i marts 2016, og de nye ejere tog beslutningen om at flytte skibet fra Storbrittanien til stranden i Bangladesh. Denne beslutning var udelukkende taget af de nye ejere, uden kendskab fra vores side«, skriver Mærsk.

Vi skal gøre det helt klart for både Mærsk og resten af shipping-verdenen, at det er en praksis, vi ikke vil acceptere, og som de skal holde sig langt væk fra

Men SF mener, at Mærsk må stå til ansvar for, hvad der sker med deres udtjente skibe, når de bliver hugget op.

»Det er totalt uacceptabelt, at de bare shipper problemet ud af landet og om på den anden side af kloden som skrot. Det er farligt for både de arbejdere, der hugger det op, og for miljøet«, siger SF’s miljøordfører, Carl Valentin, til Danwatch.

Mærsk er medskyldig

Højesteretten i Bangladesh konkluderer, at både import og ophugning af skibet i Bangladesh er ulovlig. Det må ifølge SF få konsekvenser, også for rederiet Mærsk, der har solgt det sundhedsskadelige skib.

»Mærsk er medskyldig i de livsfarlige arbejdsforhold, som fattige mennesker udsættes for, mens de arbejder med ophugningen af rederiets udtjente flåde. Det skal de stå til ansvar for, og de skal også stå til ansvar for det voldsomme miljøsvineri, som de efterlader til resten af befolkningen i området«, siger Carl Valentin.

Udover højesteretsdommen i Bangladesh er de britiske myndigheder i gang med at efterforske sagen. De undersøger, om Mærsk var vidende om, at skibet blev solgt til ophugning.

Carl Valentin håber, at en dansk politianmeldelse også kan bidrage til at sætte skub i efterforskningen i Storbritannien.

»Vi skal gøre det helt klart for både Mærsk og resten af shipping-verdenen, at det er en praksis, vi ikke vil acceptere, og som de skal holde sig langt væk fra. En politianmeldelse vil samtidig også hjælpe de britiske myndigheder med at komme til bunds i sagen«, siger Carl Valentin til Danwatch.

Enhedslisten vil have svar fra ministeren

Også Enhedslisten reagerer på dommen fra Bangladesh. De vil kalde både miljøminister Lea Wermelin og udenrigsminister Jeppe Kofod i samråd.

»Det er rigtigt positivt, at Bangladesh har taget sådan et skridt i den rigtige retning mod en global bæredygtig ophugning af skibe«, siger Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, til Danwatch.

Han vil have svar på, hvordan Danmark kan bidrage til at sætte en stopper for farlig og miljøskadelig ophug af blandt andet udtjente Mærsk-skibe.

»Én ting er, at der kommer en dom, det gør der overalt. Men denne dom har overhalet Danmarks intentioner på det her område, og jeg vil naturligvis tage op med ministeren, hvordan vi kan tage den gode udvikling i nye retninger«, siger Christian Juhl.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har endnu ikke haft mulighed for at kommentere sagen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden