Guitta Mcheik stod med løkken om halsen foran Sankt George-katedralen. Hun var iført et hvidt begravelsesklæde, og i hænderne holdt hun et stykke papir med påskriften ’1975’.
Ved hendes side i galgen stod en studiekammerat, som også bar et hvidt klæde og et stykke papir. På hans stod der ’Sekterismen’. Omkring dem var en stor gruppe mennesker forsamlet, som jublede højlydt og fotograferede dem med deres smartphones.