0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Regering og franske aktivister øger kamp mod kvindevold

Frankrig er blandt de lande i EU, hvor kvinder er mest i fare for at blive udsat for vold i hjemmet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både den franske regering og en række aktivistgrupper har taget en række nye initiativer for at bekæmpe vold mod franske kvinder begået af kvindernes mænd eller kærester.

Alene i år er der indtil midt i november blevet dræbt 130 kvinder, hvor gerningsmændene har været kvindernes nuværende eller tidligere partnere.

Få dage før den franske regering lancerer en række nye initiativer for at imødekomme problemerne har aktivister iværksat en graffitikampagne, hvor de blandt andet har skrevet navnene på ofre for hustrudrab.

'Sylvia', 'Dalila', 'Aminata', 'Céline' og 'Julie' er nogle af de navne, som fredag prægede officielle bygninger mange steder i Frankrig. Aktivister havde hængt skilte og store plakater op med navnene i nattens mulm og mørke.

Hver gang en ny kvinde er blevet dræbt i partnervold, har hundredvis af kvinder gået stille i gaderne.

Aktivister siger, at de nye initiativer fra regeringen burde være kommet for lang tid siden.

De siger, at mange kvinder, som har kontaktet politiet efter at været udsat for mishandlinger, ikke er blevet troet. Dette har været med til at udløse en stor national debat om emnet.

»I Frankrig har vi altid et indtryk af, at vi er perfekte«, siger feministen Caroline de Haas til nyhedsbureauet AP.

En ny EU-undersøgelse viser, at Frankrig er blandt de lande i EU, hvor kvinder er mest i fare for at blive udsat for vold i hjemmet.

Præsident Emmanuel Macron lovede allerede under valgkampen for to år siden at bekæmpe problemet. Han har omtalt vold i hjemmet som 'Frankrigs skam'.

Men tidligere i november konkluderede justitsministeriet, at myndighederne har svigtet systematisk, når det gælder om at hindre og forebygge partnerdrab.

Regeringen lægger i den kommende kampagne vægt på bedre oplæring fa politiet og mod at tage våben fra mistænke voldsmænd. Samtidig skal 'psykisk vold' anerkendes som en form for vold i hjemmet.

I en EU-undersøgelse fra 2014, som omfattede 42.000 kvinder, sagde 26 procent af franske kvinder, at de var blevet udsat for vold fra en partner - enten fysisk eller i form af seksuelle overgreb.

Det er under det globale verdensgennemsnit, som ifølge UN Women ligger på 30 procent. Men det er samtidig fire procent over EU-gennemsnittet.

/ritzau/AFP

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden