0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Forskeren Brooke Harrington blev i 2017 politianmeldt, da hun holdt oplæg for Folketinget om international skatteunddragelse uden særlig tilladelse. Nu taler hun ud i om forhold for indvandrere et debatindlæg i New York Times.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indlæg i New York Times: Topforsker bruger Danmark som eksempel på fremmedhad

Den amerikanske forsker Brooke Harrington ser mod Danmark, når hun advarer USA mod frygten for indvandrere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun var selv indvandrer fra et ikke-EU land. Hun havde boet i Danmark i næsten otte år, og hun var ellers klar til at søge permanent opholdstilladelse.

Men en dag bankede to betjente på døren i hendes lejlighed i København.

Nu omkring to år efter taler den amerikanske forsker Brooke Harrington ud i et debatindlæg i New York Times med et bestemt budskab: Fremmedhad er smitsomt, og det rammer indvandrere, som landene har brug for.

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan Harrington i 2017 blev politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning i skatteunddragelse. Politianmeldelsen skyldtes, at hun ikke havde ansøgt myndighederne om lov til at holde oplæg uden for sin daværende arbejdsplads, Copenhagen Business School. Et forløb hun kalder »et mareridt«.

Anmeldelsen udsprang af en paragraf i udlændingeloven. I juni 2018 besluttede Folketinget sig for at ændre paragraffen efter lang tids debat, og efterfølgende blev Brooke Harrington frikendt.

Nu fortæller hun om historien, der for hende havde »en lykkelig afslutning, men ikke så meget for Danmark«. Hun henviser til, hvordan sagen gik verden rundt, og hvordan lovgivningen blandt andet blev kaldt »absurd«.

Fremmedhad og en »forgiftet drøm«

Brooke Harrington skriver i sit indlæg, at hun så, »at hadet til andre er smitsomt, og uundgåeligt spreder det sig til mennesker, et land har brug for for at overleve, om det er landbrugsarbejdere eller læger«, skriver hun og henviser til »Trump-administrationens behandling af migranter«.

Hun beskriver, hvordan »den slags fremmedhad, der ramte Danmark«, optrådte i USA i sidste måned. I forbindelse med Trumps rigsretssag blev der under afhøring af to tjenestemænd stillet spørgsmålstegn ved deres loyalitet, »fordi de er indvandrere«, skriver hun.

Brooke Harrington advarer om, hvad hendes land kan miste, hvis man fortsætter ad den vej, »der er sat af ultra-nationalistiske politikere«, og derfor afslutter hun sit indlæg med at opremse alt, som indvandrere har gjort for USA:

»Indvandrere hjalp amerikanerne med at vinde 2. verdenskrig, og de hjalp amerikanerne på månen. Indvandrere opbyggede Silicon Valleys globale tech-dominans og gjorde det muligt for USA at vinde flere Nobelpriser end noget andet land.

De gjorde bogstavelig talt Amerika stort. Lad ikke nogen ødelægge denne arv for en forgiftet drøm om renhed«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden