Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Nordkorea afviser at tale om atomnedrustning med USA

Dialog med USA er et trick fra USA's side, der kun skal tjene en hjemlig politisk dagsorden, mener Nordkorea.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Atomnedrustning er taget af forhandlingsbordet, og der er ikke længere brug for lange forhandlinger med USA.

Det siger Nordkoreas FN-ambassadør, Kim Song, lørdag.

Atomnedrustning har været helt centralt i det amerikanske engagement med Nordkorea gennem de seneste to år.

I en meddelelse siger den nordkoreanske FN-ambassadør, at den 'vedvarende og betydelige dialog', som USA ønsker, er et 'trick, der skal spare tid', så det passer ind i en hjemlig politisk dagsorden.

Det er tilsyneladende en henvisning til, at præsident Donald Trump forsøger at blive genvalgt i 2020.

»Vi har ikke brug for at have langvarige forhandlinger med USA nu, og atomnedrustning er allerede taget af bordet«, siger Kim Song i en meddelelse.

Nordkoreanerne har tidligere udtrykt utilfredshed med, at USA ikke tilbyder tilstrækkeligt med indrømmelser til gengæld for en atomnedrustning.

Blandt andet vil Nordkorea have lempet på de omfattende sanktioner, landet er underlagt.

Nordkorea har sat en frist ved årets udgang og ønsker at se en ændring i den amerikanske tilgang inden da.

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, har advaret om, at han kan vælge en 'ny vej' til næste år. Det har vakt ny bekymring for, at Nordkorea vil genoptage de test af atommissiler og langtrækkende missiler, der har været indstillet siden 2017.

Trump og Kim Jong-un har mødtes tre gange siden juni 2018, men der er ikke sket fremskridt i forhandlingerne. Tværtimod er retorikken i de seneste dage blevet skærpet.

Fredag havde Trump en halv time lang telefonsamtale med sin sydkoreanske kollega, Moon Jae-in, hvor de drøftede den diplomatiske indsats over for Nordkorea.

De to ledere er enige om, at situationen er 'alvorlig', og at 'momentum i dialogen skal opretholdes for at opnå hurtige resultater af forhandlingerne om atomnedrustning', lød det fredag fra Sydkorea.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden