0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Kofod fordømmer Irak-angreb over for iransk ministerkollega

Udenrigsministeren har torsdag haft en konstruktiv samtale med Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har torsdag talt i telefon med sin iranske udenrigsministerkollega, Mohammad Javad Zarif, om den tilspidsede situation i Irak.

Jeppe Kofod meddeler, at han igen har fordømt Irans angreb på den USA-ledede koalitions baser.

Det har blandt andet ført til, at Danmark midlertidigt har trukket omkring 100 danske soldater ud af Irak og flyttet dem til Kuwait.

»Gentog Danmarks fordømmelse af angrebet på koalitionens baser. Konstruktiv diskussion om behovet for fortsat deeskalation«.

»Danmark er fuldt med på en diplomatisk vej fremad. Vil tale med EU-kolleger i morgen«.

»Kampen mod Isil (den militante bevægelse Islamisk Stat, red.) skal fortsætte«, skriver Jeppe Kofod på Twitter.

Onsdag talte han i telefon med Iraks udenrigsminister, Mohamed A. Alhakim, også for at drøfte situationen i regionen.

Base med danske soldater ramt af missilangreb

Natten til onsdag blev militærbasen Al-Asad i Bagdad, der blandt andet huser danske og amerikanske soldater, ramt af et missilangreb fra iransk side.

Det fik senere onsdag statsminister Mette Frederiksen (S) til at meddele, at dele af de danske styrker i Irak ville blive trukket midlertidigt ud.

De danske soldater er i Irak for at træne irakiske styrker i at bekæmpe Islamisk Stat.

Irans angreb var gengældelse for, at USA i sidste uge gennemførte et angreb i Irak, der kostede den fremtrædende iranske militærleder Qassem Soleimani livet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Jeppe Kofod.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts