0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sammenbrud: EU-lande udsætter aftale om syvårsbudget

EU-lande må mødes igen for at blive enige om det økonomiske fundament for EU-samarbejdet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mette Frederiksen skal snart til Bruxelles igen for at forhandle om EU’s budget for 2021-27. Det står klart, efter at første forsøg brød sammen fredag aften på et ekstraordinært topmøde efter to dages fastlåste forhandlinger.​​

»Vi har brug for mere tid«, konstaterede Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, fredag aften klokken 19.30 på et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

EU’s flerårige budgetter er altid komplicerede at blive enige om, men øvelsen er ekstra vanskelig denne gang, da Storbritanniens udtræden af EU efterlader et hul i budgettet på omkring 75 milliarder euro.

Nogle lande vil beholde den høje landbrugsstøtte, andre kæmper for at beholde et højt niveau for de såkaldte sammenhørighedsmidler, der omfordeler mellem rige og mindre rige EU-lande, og andre, herunder Danmark, kæmper for flere penge til klima, forskning og migrationsindsats.

»Dette er demokrati. Vi har 27 forskellige medlemsstater med 27 forskellige interesser, men vi arbejder allesammen på et fælles mål«, sagde Ursula von der Leyen efter sammenbruddet.

De to EU-bosser ville ikke betegne topmødet som en fiasko, da man havde fået en politisk debat på højeste niveau, og at alle derfor kender alles positioner i detaljer. EU-lederne forventes at gøre et nyt forsøg inden længe på at nå en aftale om det nye budget, der skal træde i kraft 1. januar 2021.

9 timers forsinkelse

Efter planen skulle EU-lederne have genoptaget deres topmøde klokken 10 fredag formiddag, men mødestarten blev igen og igen udskudt. Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, holdt i stedet bilaterale møder med enkelte lande eller grupper af lande.

Først klokken 19, efter 9 timers forsinkelse, lykkedes det at samle stats- og regeringscheferne til et fælles møde. De skulle imidlertid ikke bruge mere end 30 minutter på at indse, at de stod for langt fra hinanden. Og så brød mødet op. Uden aftale.

»Vi har set stor dedikation og interesse. Stats- og regeringscheferne har været her i 48 timer, og der er blevet arbejdet natten over. Det viser dedikation for at nå et fælles budget. Nogle gange tager det tid for ting at modne, og det er tilfældet her. Vi er ikke der endnu, men vi er godt på vej«, sagde Ursula von der Leyen.

Danmark har sammen med Østrig, Sverige og Holland som de selverklærede ’sparsommelige fire’ insisteret på, at budgettet ikke måtte overstige 1,00 procent af bruttonationalindkomsten, bni.

Sparebanden følte sig i løbet af dagen overbeviste om, at vinden blæste i deres retning. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, talte om en »dynamik i den rigtige retning«, og den danske statsminister havde en en opfattelse af, at der blev lyttet til gruppen. Men selv om der blev lyttet, rykkede tallene sig ikke meget.

Sent fredag eftermiddag kom der en skitse til et nyt kompromisforslag på banen, som satte EU-budgettet til 1,069 procent af bni, hvilket kun var en anelse lavere end det forslag på 1,074 procent, som EU-præsident Charles Michel åbnede topmødet med.

I fredagens sene kompromisforslag fremgik det også, at de fire sparsommelige lande sammen med Tyskland stod til som minimum at beholde de såkaldte rabatter, som landene får på deres bidrag til EU. Den danske rabat har i perioden 2014-20 været på omkring 1 milliard danske kroner årligt.

Annonce

Efter det sammenbrudte møde var der stor utilfredshed at spore blandt de lande, som kæmper for et større EU-budget for at kunne iværksætte nye initiativer, såsom styrket forsvarsindsats, og bibeholde gamle, såsom uddannelsesudvekslingsprogrammet Erasmus.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal skære ned på Erasmus blot for at give andre rabatter«, sagde en tydeligt irriteret Xavier Bettel, Luxembourgs premierminister.

Statsminister Mette Frederiksen forsøgte at nedtone dramatikken i sammenbruddet, da hun mødte de danske journalister i Bruxelles på vej hjem fra topmødet.

»Der er sådan set ikke noget, der er gået galt. Måske skal man i virkeligheden sige, at det går rimelig meget efter bogen. Sidste gang, man forhandlede budget, var der også et topmøde, hvor det ikke lykkedes at komme i mål. Vi er for langt fra hinanden til at lande en aftale«, sagde Mette Frederiksen, der ikke mener, at Danmarks position er ændret efter topmødet:

»Vi står det samme sted«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden