0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Krydstogtskib med over 100 coronasmittede går i havn i Uruguay

Over halvdelen af 218 personer om bord på australsk krydstogtskib er smittet med coronavirus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mariana Greif/Ritzau Scanpix
Foto: Mariana Greif/Ritzau Scanpix

Busser ventede på havnen i Montevideo for at fragte de evakuerede fra krydstogtskibet direkte til lufthavnen.

Internationalt

Et australsk krydstogtskib, hvor over halvdelen af passagererne og besætningen er smittet med coronavirus, lagde fredag til i havnen i Montevideo i Uruguay. Skibet 'Greg Mortimer' har de seneste to uger ligget for anker på floden Rio de la Plata i Uruguay med i alt 217 personer om bord. Heraf er de 128 testet positiv for covid-19.

I henhold til en aftale mellem regeringerne i Australien og Uruguay vil omkring 110 passagerer blive evakueret fra skibet og under politieskorte blive bragt til den internationale lufthavn i Montevideo. Her vil et chartret fly bringe dem til Melbourne i Australien.

Passagererne vil blive kørt direkte ud til startbanen, og de kommer således ikke i kontakt med andre rejsende i afgangsterminalen. Flyet er desuden indrettet med medicinsk udstyr, hvis det skulle blive nødvendigt at behandle syge under flyveturen.

Otte i livstruende tilstand

Krydstogtskibet havde bragt turisterne til Antarktis og øen South Georgia, men den planlagte videre færd til søs blev afbrudt, da de nærmeste sydamerikanske lande, Chile og Argentina, lukkede deres grænser som del af nedlukninger for at begrænse virussmitte.

Skibet satte derfor kurs mod Montevideo, som var den nærmeste havn, der stadig var åben. Siden 27. marts havde krydstogtskibet ventet på at kunne anløbe havnen i Uruguays hovedstad. Siden da er otte personer fra skibet blevet bragt til hospitaler i Montevideo i »livstruende« tilstand.

Alle otte er i stabil tilstand, oplyser udenrigsministeriet i Uruguay. Deriblandt tre australiere, som har fået lov til at rejse med flyet hjem til Melbourne.

Efter evakueringen vil godt 80 besætningsmedlemmer og omkring 20 passagerer fra Europa og USA forblive om bord på 'Greg Mortimer'. Personer, som er testet positiv for covid-19, får ikke lov til at forlade skibet, før de bliver meldt raske igen.

De, som allerede er testet og ikke fundet syge, får lov til at gå i land i de kommende dage, såfremt de også bliver testet negativ i en ny prøve.

ritzau