Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix

EU bør skride til konkret handling over for den ungarske leder Viktor Orban, mener flere end 70 forhenværende politikere, embedsmænd og universitetsuddannede.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I fælles opråb: Fremtrædende politikere, intellektuelle, embedsmænd og mediefolk har fået nok af Orban

EU skal handle nu over for Ungarn, der viser sig mere og mere problematisk, mener tidligere dansk topembedsmand, som er medunderskriver af opråbet. Udenrigsministeren vil have muligheden for at stoppe pengestrømmen til Ungarn med i budgetforhandlinger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

​​

Udviklingen i Ungarn vækker bekymring på tværs af Europa, og nu har over 70 fremtrædende tidligere og nuværende politikere, intellektuelle, embedsmænd og mediefolk fået nok. Derfor er de gået sammen om at skrive et debatindlæg, som søndag trykkes i en række europæiske aviser, herunder Politiken.​​

Den ungarske leder, Viktor Orban, kritiseres for gennem de seneste ti år blandt andet at have sat sig på retsvæsenet, gjort det muligt at fængsle kritikere af hans politik og begrænset den frie presse. I ly af coronaudbruddet har Orban strammet grebet yderligere og kan nu blandt andet regere via dekreter – et tiltag, der ikke har nogen udløbsdato.​​

»En sådan magtkoncentration er uden fortilfælde i Den Europæiske Union. De nye skridt har ikke til formål at bekæmpe covid-19 eller de økonomiske konsekvenser af krisen, men snarere at åbne døren for alle former for overtrædelser, nu hvor offentlige og private aktiver står til rådighed for en leder, der i stor udstrækning er utilregnelig. Det er kulminationen på en tiårig periode for Ungarn, hvor der er sket et farligt skred mod totalitarisme«, står der i debatindlægget, der er underskrevet af blandt andre forhenværende formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker.

Selv har den ungarske regering forsvaret sine handlinger med, at man gør det for at redde liv.

En anden medunderskriver er Marlene Wind, der er professor i europæisk politik og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Hun kritiserer EU og i særdeleshed EU’s stats- og regeringschefer for at være forsigtige, når det gælder kritik af og handling over for Ungarn.

»Det, vi ser i Ungarn, er så graverende, at vi ikke kan sidde og se passivt til. Det her har stået på så længe nu, og der har været så mange advarsler, så megen dialog, så mange traktatbrudssager og løftede pegefingre fra europæiske ledere, uden at der er blevet gjort noget«, siger hun.

EU-Parlamentet har to gange, i henholdsvis 2013 og i 2018, analyseret og fordømt udviklingen i Orbans Ungarn, og Marlene Wind peger på, at man ikke havde problemer med at sætte Grækenland, Portugal og Irland under administration under finanskrisen.

»Det er for tyndt, og jeg har det personligt sådan, at jeg har vanskeligt ved at stå inde for det europæiske projekt, hvis ikke der snart sker noget. Demokratiet er jo selve grundlaget for, at vi overhovedet kan forsvare det europæiske samarbejde. Hvordan kan vi korrekse kineserne, Tyrkiet og Rusland, hvis vi ikke engang tør gøre det inden for egne rækker? Vi er til grin. Det her handler om hele fundamentet for, hvem vi er, og om EU’s legitimitet«, siger hun.

Mulighed for at smide lande ud

Claus Haugaard Sørensen, der i mange år har været tæt på toppen i EU-Kommissionen som kabinetchef og generaldirektør, har også valgt at skrive under på opråbet. Han mener ligesom Marlene Wind, at EU mangler redskaber til at sanktionere lande, som overtræder EU’s retsprincipper.

Begge eksperter mener, at det i særlig graverende tilfælde og i sidste instans skal være en mulighed at smide et land ud af det europæiske fællesskab.

»Det bør tænkes ind, når EU-traktaten på et tidspunkt skal revideres«, siger han.

EU er i gang med at forhandle budget for de næste syv år. Her bør man blokere for penge til lande, som forbryder sig mod de europæiske retsprincipper, siger han. Forslaget ligger allerede på forhandlingsbordet.​​

»Man kan jo ikke være sikker på, at pengene forvaltes ordentligt, hvis dommerne er politisk udnævnt, og den kritiske presse har fået mundkurv på«, siger Claus Haugaard Sørensen.

Kofod: Afgørende værktøj skal med i budget

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) påpeger, at han gentagne gange har rejst kritik af Ungarn blandt udenrigsministrene i Det Europæiske Råd, over for den ungarske regering og i Europarådet.

»Alle lande skal gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe coronaepidemien, men man skal gøre det på et grundlag af retsstatsprincipper. Hvis man giver sig selv beføjelser i al evighed, også ud over pandemien, så har man jo de facto afskaffet retsstaten og demokratiet, og det går jo ikke. Derfor har jeg taget den her sag direkte op over for Ungarn«, siger han.

​​

Annonce

Den danske udenrigsminister peger på sammenkoblingen mellem udbetaling af støtte og overholdelse af EU’s retsprincipper som et afgørende værktøj, der bør forhandles ind i det kommende budget.

»Det er noget, Danmark har støttet og kæmpet for sammen med ligesindede lande længe. Det her retsstatsinstrument er noget, vi virkelig gerne vil have igennem, fordi man så har et konkret redskab, der kan bruges«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden