Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix

»Vi opfordrer alle europæiske borgere til at rette blikket mod Ungarn og erkende, at det, der foregår i landet, ikke skal ses som noget eksternt, men som en grundlæggende trussel mod vores fælles interesser«, advares der i dette indlæg, underskrevet af flere end 70 europæiske nuværende og tidligere politikere, embedsmænd og universitets- og mediefolk

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


71 europæere efterspørger kollektiv fordømmelse af Orbáns kurs: Hele unionen og de demokratiske regeringers overlevelse er på spil

Viktor Orbáns angreb på demokratiet bør nu udløse sanktioner mod Ungarn, lyder opfordringen fra en lang række europæiske nuværende og tidligere politikere, embedsmænd og universitets- og mediefolk. Fra Danmark er Uffe Ellemann-Jensen og Marlene Wind blandt medunderskriverne.

Debatindlæg

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi europæere er nødsaget til at bekæmpe to virusser på samme tid og med lige stor ihærdighed: covid-19, der angriber vores helbred, og en anden infektion, der angriber vores idealer og demokratier.​

30. marts 2020 vedtog det ungarske parlament en lovtekst, der tillader regeringen at ophæve håndhævelsen af visse love, fravige bestemmelser, der er sikret ved lov, og implementere ny særlovgivning gennem dekreter, der gælder for et i princippet ubegrænset tidsrum, med yderligere begrænsninger af medierne og informationsfriheden.

En sådan magtkoncentration er uden fortilfælde i Den Europæiske Union. De nye skridt har ikke til formål at bekæmpe covid-19 eller de økonomiske konsekvenser af krisen, men snarere at åbne døren for alle former for overtrædelser, nu hvor offentlige og private aktiver står til rådighed for en leder, der i stor udstrækning er utilregnelig. Det er kulminationen på en tiårig periode for Ungarn, hvor der er sket et farligt skred mod totalitarisme.

Det er vigtigere end nogensinde, at Viktor Orbáns angreb på demokratiet fordømmes

Gennem de sidste 10 år har vi med stor bekymring fulgt premierminister Viktor Orbán lede Ungarn i retning af en forkastelse af europæiske normer og værdier. Den seneste tilraning af magten, der er sket under påskud af bekæmpelsen af covid-19, er blot det seneste alarmerende skred på et langvarigt demokratisk skråplan.​

Europa-Parlamentet har to gange analyseret og fordømt denne udemokratiske udvikling i rapporter fra 2013 og 2018, et arbejde anført af henholdsvis Rui Tavares og Judith Sargentini.

For dem, der har tiltro til og værner om retsstaten og demokratiet, er passivitet aldeles udelukket. EU’s arbejde med at understøtte de demokratiske processer, retsstaten, solidariteten og den sociale dialog risikerer at blive miskrediteret blandt ikke blot unionens medlemslande, men også i kandidatlande.

For at få bugt med denne pandemi, der vil mærke en hel generation, er alle EU-lande tvunget til at indføre vanskelige tiltag, der i en vis udstrækning begrænser befolkningens borgerrettigheder. Men denne lovgivning bør være mådeholden, forsvarlig og i sagens natur midlertidig.​

At regere ved hjælp af dekreter uden fastsættelse af en tidshorisont er et brud på EU-traktaterne, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at Viktor Orbáns angreb på demokratiet fordømmes, og at der indføres sanktioner mod Ungarn som konsekvens heraf.

Vi opfordrer derfor alle instanser – europæiske institutioner, EU-landenes nationale institutioner, borgere, civilsamfund og medier – til at være så årvågne, som de overhovedet evner. Tiden er inde til en større mobilisering og kollektiv handling.​

Vi opfordrer også medierne til at øremærke spalteplads til nyhedshistorier om situationen i Ungarn, gerne dagligt, hvis det er muligt. Vi anbefaler desuden, at ungarerne, som borgere i EU, gives fri adgang til mediernes indhold, der fungerer som en kilde til pluralistisk og uafhængig information.

Vi opfordrer EU-Kommissionen – som traktaternes vogter – til at reagere prompte og foreslå sanktioner, der måler sig med alvoren af en så uacceptabel overtrædelse af europæiske regler og værdier. Europa-Parlamentet og Rådet bør indføre disse sanktioner uden tøven.

Covid-19 må udryddes ved hjælp af demokratiske processer, gennemsigtighed og pluralistisk information. Ved at forsvare disse værdier kan vi mobilisere den europæiske befolkning i almindelighed og sikre, at den fælles genopretning nyder bred opbakning.

Annonce

Sidst, men ikke mindst opfordrer vi alle europæiske borgere til at rette blikket mod Ungarn og erkende, at det, der foregår i landet, ikke skal ses som noget eksternt, men som en grundlæggende trussel mod vores fælles interesser.

Tiden er inde til at stå sammen i denne kamp. Det er ikke kun vores helbred, der står på spil, men vores fælles idealer – og hele unionens og de demokratiske regeringers overlevelse.

Indlægget er skrevet på initiativ af: Laszlo Andor (Ungarn), økonom, tidl. EU-kommissær; Guillaume Klossa (Frankrig), medformand for Civico Europa, ​
tidl. direktør for European Broadcasting Union, tidl. Sherpa for refleksionsgruppen om Europas fremtid (Det Europæiske Råd); Francesca Ratti (Italien), medformand for Civico Europa, tidl. vicegeneralsekretær i Europa-Parlamentet; og Guy Verhofstadt (Belgien), medlem af Europa-Parlamentet, tidl. ministerpræsident

Medunderskrivere: Gian-Paolo Accardo (Italien), chefredaktør for VoxEuropa; Brando Benefei (Italien), medlem af Europa-Parlamentet; Andras Bozoki (Ungarn), professor, ​tidl. kulturminister; Jean-Pierre Bourguignon (Frankrig), matematiker, tidl. formand for Det Europæiske Forskningsråd (ERC); Saskia Bricmont (Belgien), medlem af Europa-Parlamentet; Philippe de Buck (Belgien), tidl. generaldirektør for Business Europe; Jasmina Cibic (Slovenien), kunstner; Tremeur Denigot (Frankrig), kommunikationschef i Civico Europa; Mladen Dolar (Slovenien), filosof; Paul Dujardin (Belgien), leder af kulturinstitutionen Bozar; Pascal Durand (Frankrig), medlem af Europa-Parlamentet; Uffe Ellemann-Jensen (Danmark), tidl. udenrigsminister; Michele Fiorillo (Italien), filosof, ansvarlig for borgerbevægelsesnetværket i Civico Europa; Cynthia Fleury (Frankrig), filosof, psykoanalytiker; Markus Gabriel (Tyskland), filosof; Sandro Gozi (Italien), medlem af Europa-Parlamentet, formand for Union of European Federalists, tidl. statssekretær for europæiske forhold; Ulrike Guerot (Tyskland), politolog; David Harley (Storbritannien), forfatter, tidl. vicegeneralsekretær i Europa-Parlamentet; Gabor Horvat (Ungarn), direktør for Nepszava; Danuta Hübner (Polen), medlem af Europa-Parlamentet, tidl. EU-kommissær; Miljenko Jergovic (Kroatien), skribent og journalist; Jean-Claude Juncker, (Luxembourg) tidl. formand for EU-Kommissionen og statsminister; Jyrki Katainen (Finland), tidl. statsminister, tidl. viceformand for EU-Kommissionen; Aleksander Kwasniewski (Polen), tidl. polsk præsident; Christophe Leclercq (Frankrig), stifter af Euractiv; Christian Leffler (Sverige), tidl. vicegeneralsekretær i den Fælles Udenrigstjeneste;Sándor Léderer (Ungarn), medstifter og leder af K-Monitor; Bernard-Henri Lévy (Frankrig), filosof; Sven-Otto Littorin (Sverige), tidl. generalsekretær for partiet Moderaterna; Henri Malosse (Frankrig), 30. præsident for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; Joelle Milquet (Belgien), tidl. særlig rådgiver for formanden for EU-Kommissionen, tidl. viceministerpræsident; Alexandra Mitsotaki (Grækenland), formand for World Human Forum; Carlos Moedas (Portugal), tidl. EU-kommissær; John Monks (Storbritannien), medlem af Overhuset, tidl. generalsekretær for Europas Faglige Samarbejdsorganisation (EFS); Jonathan Moskovic (Belgien), rådgiver om demokratisk innovation; Niklas Nordstrom (Sverige), tidl. borgmester og tidl. formand for Business Sweden; Stojan Pelko (Slovenien), tidl. statssekretær for kultur; Rosen Plesneviev (Bulgarien), tidl. bulgarsk præsident; Magali Plovie (Belgien), formand for det fransktalende parlament i regionen Bruxelles; Miguel Poiares Maduro (Portugal), tidl. minister for regional udvikling; Vesna Pusic (Kroatien), sociolog, tidl. vicepremierminister og udenrigsminister; Nina Rawal (Sverige), iværksætter; Michel Reimon (Østrig), tidl. medlem af Europa-Parlamentet; Maria Joao Rodrigues (Portugal), tidl. minister, tidl. medlem af Europa-Parlamentet, formand for Foundation for European Progressive Studies (Feps); Petre Roman (Rumænien), tidl. ministerpræsident; Taavi Roivas (Estland), tidl. ministerpræsident; Lavinia Sandru (Rumænien), journalist; Fernando Savater (Spanien), filosof; Roberto Saviano (Italien), forfatter, journalist; Majda Sirca (Slovenien), tidl. kulturminister; Denis Simonneau (Frankrig), formand for EuropaNova; Claus Sørensen (Danmark), tidl. generaldirektør i EU-Kommissionen; Gesine Schwan (Tyskland), tidl. dekan ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt, tidl. kandidat til embedet som tysk forbundspræsident; Vladimis Spidla (Tjekkiet), tidl. ministerpræsident, tidl. EU-kommissær; Farid Tabarki (Holland), journalist, producer; Rui Tavares (Portugal), forfatter, historiker, tidl. medlem af Europa-Parlamentet; Zeljko Trkanec (Kroatien), chefredaktør; Monika Vana (Østrig), medlem af Europa-Parlamentet; Alvaro de Vasconcelos (Portugal), tidl. direktør for EU’s Institut for Sikkerhedsstudier; Cedric Villani (Frankrig), matematiker, modtager af Fields-medaljen, medlem af Nationalforsamlingen; Pietro Vimont (Frankrig), medstifter af Civico Europa; Sasha Waltz og Jochen Sanding (Tyskland), henholdsvis koreograf ved og leder af Sasha Waltz Company; Josef Weidenholzer (Østrig), professor, tidl. medlem af Europa-Parlamentet; Marlene Wind (Danmark), professor og forfatter; Slavoj Zizek (Slovenien), filosof; Alenka Zupancic (Slovenien), filosof.


Oversættelse: Christoffer Østergaard

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts