0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bombemand og IS-kriger afsløret: Togpassager ville ikke betale togbillet. Nu er han sigtet for 27 drabsforsøg

En billetkontrol afslørede en militant islamist, der rejste med rørbomber i sine kufferter. Manden viser sig at støtte terrorbevægelsen Islamisk Stat og er nu sigtet for brandattentater og drabsforsøg i Bayern.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

En udbrændt butik i Waldkraiburg efter et af de brandattentater, den militante islamist menes at have gennemført.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en dårlig idé at forsøge at snyde sig med på toget, når man har tasken fuld af rørbomber.

Ikke desto mindre gjorde en 25-årig mand netop dét, men blev afsløret ved en billetkontrol i Mühldorf am Inn lidt øst for München i Bayern.

Den havde han ingen af, så politiet blev tilkaldt, fordi han heller ikke ville identificere sig. Da manden bad om at måtte efterlade sine kufferter, inden de tog ham med på stationen, undrede betjentene sig. De tjekkede mandens rygsæk, der viste sig at være fyldt med ti rørbomber og kemikalier.

Det var et fund, der straks førte til afspærring af stationsområdet og satte gang i en omfattende antiterrorindsats, hvor politiets specialstyrker blev tilkaldt.

Menes at stå bag en række brandangreb

Manden har under afhøringer erklæret, at han har tilsluttet sig Islamisk Stat, og erkendt, at han har gennemført en række brandattentater, rettet mod især tyrkiske forretninger i Waldkraiburg nær Mühldorf. Årsagen er ifølge Bayerns Politi, at manden som islamistisk ekstremist nærer et indædt had mod tyrkere.