0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix
Foto: Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix

En mand renser swimmingpoolen i Thessaloniki i Grækenland. Coronakrisen har ramt turistindustrien hårdt. Og EU skal have et bedre kriseberedskab til at hjælpe landene i den slags kriser, mener EU-Kommissionen.

EU vil mere end fordoble kriseberedskab efter corona

Det nuværende kriseberedskab i EU kommer til kort, hvis alle EU-lande rammes af krise, mener EU-Kommissionen.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er brug for mere fleksibilitet og hurtighed i EU's kriseberedskab, som hjælper medlemslande ved store kriser som coronapandemien.

Alle medlemslande er påvirket af krisen på samme tid, og her har det nuværende beredskab vist sine begrænsninger, mener EU-Kommissionen.

Tirsdag fremlægger EU's krisekommissær, Janez Lenarcic, et forslag om at styrke EU's kriseberedskab for bedre at kunne håndtere store kriser i fremtiden.

»Der skal ske en forbedring af EU's midler. Det er for eksempel medicinsk udstyr, felthospitaler, brandslukningsfly og andre aktiver, som kan mobiliseres hurtigt i sundhedskriser, skovbrande og andre store nødsituationer.

»Det skal sikre, at EU er veludstyret, når de nationale kapaciteter er overbelastet«, siger han.

EU-Kommissionen foreslår at give to milliarder euro mere til styrkelsen af beredskabet i det næste langsigtede budget fra 2021-2027.

I alt vil der så være 3,1 milliarder euro svarende til 23,1 milliarder kroner til kriseberedskabet over de næste syv år.

Det nuværende kriseberedskab i EU er baseret på frivillige bidrag fra EU-lande og kaldes EU's civilbeskyttelsemekanisme.

Svært ved at tilbyde hinanden hjælp

Det fungerer ved, at et medlemsland sender EU en forespørgsel på hjælp ved store kriser såsom coronakrisen eller naturkatastrofer.

Her har andre EU-lande så mulighed for at melde sig på banen med forskellige former for hjælp. EU-Kommissionen hjælper med koordinering og ofte økonomisk støtte til forsendelser.

Men under coronakrisen har medlemslande haft svært ved at tilbyde hinanden hjælp, fordi de har haft så meget at se til i hjemlandet, påpeger Lenarcic.

Derfor skal beredskabet styrkes, så EU har midler til at sikre hjælp til medlemslande.

»Da coronavirus ramte Europa, var der mangel på mange slags medicinsk udstyr i medlemslandene«.

»Og EU havde ikke magt eller midler til at tilbyde udstyr. Vi kunne kun opfordre til samarbejde. Borgerne forventer, at EU handler i krise. Vi skal alle være bedre forberedt og lære«, siger Lenarcic.

Under coronakrisen har EU blandt andet hjulpet med at koordinere og få strandede EU-borgere hjem gennem EU's kriseberedskab.

Og efter forespørgsel om hjælp fra Italien sendte Norge og Rumænien i april nogle læger og sygeplejersker til landet for at hjælpe sundhedspersonalet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…