Umiddelbart ligger Snoldelev-Haslund uden for Karlslunde på Midtsjælland langt fra Storbritannien. Men for svineproducenten Villads Sørensen har situationen på den anden side af Nordsøen været en tæt, og frustrerende, følgesvend, siden den dag i juni 2016, hvor briterne stemte sig ud af EU.
Hans svin bliver produceret med det formål at ende på briternes tallerkener via Danish Crown, og i de seneste år har usikkerheden om, hvorvidt det kommer til at fortsætte, været allestedsnærværende. Alligevel har der været nogenlunde ro på i den midtsjællandske svinestald, siden Politiken talte med ham i januar 2019.




























