0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Endelig: Storbritannien og EU indgår aftale om fremtidigt forhold

Danske fiskere mister 25 procent af fiskene i Nordsøen, men beholder stadig retten til at fiske sild, makrel og tobis

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Internationalt

Det var silden, torsken og makrellen, der som de sidste røg i nettet, da EU’s Ursula von der Leyen og Storbritanniens Boris Johnson juleaftensdag kunne sætte et punktum i den månedlange og benhårde Brexit-forhandling. Som i hele Brexit-forløbet skete det fem minutter i tolv og med bare syv dage til briterne endegyldigt forlader EU efter 48 års medlemskab.

Der skulle da også gå endnu et døgn, fra de største knaster på fiskeriområdet egentlig var faldet på plads og til hele aftalen var på plads. Tirsdag eftermiddag havde Von der Leyen i følge EU-diplomater ringet rundt til de lande, der havde mest på spil på fiskeriområdet, Frankrig, Holland, Danmark, Belgien og Irland. De nikkede, men forhandlingerne fortsatte gennem hele natten og hele juleaftensdag og først juleaften klokken 16 var der en aftale Nu skal de 27 EU-lande nærlæse og godkende den.

Men hovedlinjerne er på plads og betyder, hvis aftalen godkendes, at EU og Storbritannien fremover vil have både en handelsaftale og en fiskeriaftale.

»Det var værd at kæmpe for denne aftale. Vi har nu fair og afbalanceret aftale med Storbritannien. Den vil beskytte vores interesser i EU, sikre fair konkurrence og give forsigelighed for vores fiskeri-samfund. Nu kan Europa komme videre«, sagde Ursula von der Leyen, da aftalen var i hus.

Så EU og Storbritannien også fremover vil kunne handle med hinanden uden at skulle lægge told på varerne - der skal alligevel ikke lægges 4,5 kroner på et kilo Lurpak-smør, som for briter er en delikatesse. Tilsvarende vil varer fra Storbritannien også kunne blive solgt i EU uden fordyrende told.

For at sikre lige konkurrence for virksomheder på begge sider af Den Engelske Kanal har parterne aftalt, at Storbritannien kan pålægges økonomisk straf, hvis EU-regler om eksempelvis miljøbeskyttelse bliver undergravet. Som udgangspunkt hænger adgangen til EU’s marked sammen med, at EU’s regler fortsat gælder.

Med en handelsaftale undgår EU og Storbritannien de værste økonomiske konsekvenser af Brexit, men den ændrer ikke ved, at samhandlen fra nytår bliver mere besværlig og dermed mindre. Blandt andet kommer mere kontrol af varer udvekslet over Kanalen – den britiske regering regner med, at der bliver brug for 50.000 flere toldere – ligesom britiske virksomheder bliver forpligtet til at udfylde millionsvis af tolderklæringer og andet papirarbejde.

Fisken skulle med

Fra starten har EU krævet, at fiskeriet skulle med, hvis der skulle laves en handelsaftale med Storbritannien. At briterne skal give adgang til deres fiskevand, hvis EU skal give briterne adgang til det indre marked. EU’s fiskere fra lande som Danmark, Holland, Belgien og Frankrig er afhængige af at kunne fiske i det store britiske farvand, hvor arter som netop sild og makrel søger op. Og hvor industrifiskene tobis og sperling kan lide at leve.

For danske fiskere gælder, at de henter 40 procent af deres fangst og 30 procent af deres omsætning i britisk farvand. For Storbritannien har det omvendt været et lige så benhårdt krav, at de vil have kontrollen over deres fiskevand tilbage. Det var et af løfterne og et slagkraftigt slogan i Brexit-kampagnen tilbage i 2016. Briterne ville have kontrollen tilbage. Også over fiskene.

Med aftalen får briterne kontrollen tilbage, men EU’s fiskere får stadig lov til at kaste nettet ud. De kommer til at afgive 25 procent af den indtjening, de hidtil har haft og det skal indfases i en overgangsperiode på 5 1/2 år, bekræfter EU-diplomater overfor Politiken.

Måtte trække i land

Oprindeligt tilbød EU at reducere 15-20 procent i fiskeindtægterne med en overgangsperiode på 10 år. Briterne startede på et krav om en reduktion på 80 procent og ønskede årlige forhandlinger om fiskerettighederne. Det var uspiseligt for EU.

Undervejs i de seneste intense uger har parterne nærmet sig hinanden, men det har været nødvendigt for EU’s forhandler, Michel Barnier, at trække i land igen, da han efter fransk mening var ved at gå for langt. Og give briterne for meget. Her var Danmark, Holland, Irland og Belgien enige med franskmændene.

Det var også den franske præsident, Emmanuel Macron, som tirsdag aften, i følge EU-diplomater, sagde »dur ikke«, da Ursula von der Leyen ringede for at afprøve en løsning på ham. Det gik på, at EU skulle afgive 30 procent af fiske-indtægterne og så skulle det pelagiske fiskeri, som netop er fiskeri efter sild og makrel, helt ud af aftalen og forhandles separat. Det har været et af de hede britiske ønsker, men helt uspiseligt for Frankrig og lige så uspiseligt for Danmark.

Foreløbig godkendelse

Forhandlingerne om handelsaftalen og fiskeriaftalen har været i gang, siden briterne forlod EU den 31. januar. Fra da og frem til 31. december har de været i en overgangsperiode, hvor de ikke deltog i EU’s arbejde, men stadig agerede efter reglerne. I starten skete der ikke det store. EU-siden oplevede intet initiativ fra briterne og da corona’en ramte i marts, blev der stilstand. Dels var begge chefforhandlere, både Frost og Barnier, testet positive for covid, dels skulle alle møder foregå virtuelt.

Der har været mange deadlines under vejs og fælles for dem er, at de er blevet overskredet. Hver og en. Med aftalen juleaftensdag kan man nå at etablere en handelsaftale, som kan træde i kraft 1. januar, når overgangsperioden er slut.

Det britiske parlament kan nå at godkende aftalen mellem jul og nytår og EU kan lave en såkaldt foreløbig godkendelse. For EU-Parlamentet skal som medlovgiver også godkende og det kan de ikke nå.

Derfor bliver aftalen også, hvis den godkendes, først godkendt efter 1. januar. Men kan træde i kraft allerede 1. januar.

Så varerne kan passere over grænserne uden toldsatser og fiskerne kan fiske fisk.

Læs mere:

Annonce

Læs mere