0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mulige luftlommer giver håb for at finde overlevende efter jordskred i Norge

Tre døgn efter et stort jordskred i et beboelsesområde i Norge arbejder mandskab ud fra teori om overlevende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 13.23

Sandsynligheden for at finde overlevende efter et jordskred i Gjerdrum i Norge mindskes for hver time, der går. Alligevel er der ifølge beredskabstjenesterne stadig håb for at finde folk i live knap tre døgn efter skreddet.

Fredag eftermiddag blev en person fundet død i området omkring jordskreddet i den lille landsby Ask i Gjerdrum-kommune.

Vedkommende er endnu ikke identificeret.

»Vi ønsker ikke at sige noget om køn eller alder. Dette er stadig meget nyt, og vi arbejder fortsat intensivt i området«, sagde indsatsleder Roy Alkvist på et pressemøde kort tid efter fundet.

Før fundet af den døde person var ti mennesker meldt savnede efter det enorme jordskred i Gjerdrum, der fandt sted natten til onsdag.

Det lokale politi oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at myndighederne går ud fra, at den døde person er en af de savnede.

De savnede er både kvinder, mænd og børn.

Jordskredet er det man kalder et kviklerskred. Som navnet antyder, er kvikler geologisk ’beslægtet med’ kviksand og kan være et ekstremt ustabilt underlag.

Redningsfolk er sendt ned i jordskredshullet

Fredag formiddag blev redningsmandskab sendt ned til et bestemt sted i jordskredsområdet, efter at risikorapporter vurderede det til at være et relativt stabilt område.

Operationen havde til formål at gennemsøge det, som var resterne af en eller to boliger.

Mens mørket for tredje gang efter skreddet sænkede sig over området fredag eftermiddag, understregede politiet, at eftersøgningsoperationen fortsætter med uformindsket styrke.

»Mørket kommer, men det forhindrer os ikke i at gå videre med de planer, vi arbejder på, og som vi lægger for resten af aftenen og natten«, sagde indsatsleder Roger Pettersen.

Redningsmandskabet på jorden genoptager arbejdet lørdag morgen, når det bliver lyst. I mellemtiden fortsætter eftersøgningen med droner og varmesøgende kameraer natten igennem.

De seneste to dage er to hunde blevet fundet i live i jordmasserne, senest torsdag aften.

Selv om sandsynligheden for at finde overlevende mindskes for hver time, der går, har beredskabstjenesterne håb om at finde mennesker i live. Blandt andet giver mulige luftlommer redningsmandskabet håb.

»Vi arbejder hele tiden ud fra en teori om, at vi skal finde overlevende. Luftlommer kan øge chancen for at overleve«, siger brandvæsenets operationschef Geir Søndrål til Dagbladet.

Gjerdrum ligger cirka 20 kilometer nordøst for Norges hovedstad, Oslo.

Ritzau og Politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter