0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Putin-kritikeren Navalnyj anholdt kort efter hjemkomst

Aleksej Navalnyj er blevet tilbageholdt af politiet umiddelbart efter ankomsten til Moskva, oplyser advokat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Aleksej Navalnyj er blevet tilbageholdt af politiet umiddelbart efter ankomsten til Moskva, oplyser advokat. Han fløj tidligere søndag fra Berlin, hvor han har opholdt sig siden giftangrebet i august sidste år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er landet i Moskva efter at have været udsat for et giftattentat i Rusland sidste år.

Det oplyser øjenvidner ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt af russisk politi umiddelbart efter ankomsten til lufthavnen, oplyser hans advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var planen, at Putin-kritikeren skulle lande i Vnukovo-lufthavnen i den russiske hovedstad. Men få minutter før den planlagte ankomst, lukkede lufthavnen for ankomster.

Derfor blev flyet omdirigeret til Sjeremetjevo-lufthavnen, der også ligger i Moskva.

Aleksej Navalnyj har opholdt sig i Tyskland, efter at han sidste år blev udsat for et angreb med nervegiften Novitjok.

Støtter anholdt

Mange af Navalnyjs tilhængere var søndag mødt op i lufthavnen Vnukovo, hvor det var planlagt, at Navalnyjs fly skulle ankomme.

Her skred russisk politi til anholdelse af adskillige af Navalnyjs støtter.

Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix
Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix

Politi anholder en tilhænger af Navalnyj i Vnukovo International Airport i Moskva kort før, oppositionspolitikeren landede.

Aleksej Navalnyj blev syg om bord på et fly fra Sibirien til Moskva sidste sommer. Senere viste det sig, at han var blevet forgiftet med den særdeles potente nervegift Novitjok, der blev udviklet under sovjetstyret.

Det russiske styre har hidtil afvist alle beskyldninger om at skulle stå bag attentatet.

De russiske myndigheder har advaret Navalnyj om, at han vil blive anholdt, når og hvis han vender tilbage til Rusland.

Det skyldes blandt andet, at han skulle have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb.

Han har hele tiden fastholdt sin uskyld i sagen og hævder, at den var politisk motiveret.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere