0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kup og pandemi kan sende hver anden ud i fattigdom i Myanmar

Det kriseramte Myanmar risikerer at blive sat 16 år tilbage i kampen mod fattigdom, advarer FN.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Str/Ritzau Scanpix
Foto: Str/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først kom coronakrisen for godt et år siden og ramte Myanmar hårdt. Og for tre måneder siden tog militæret magten i landet og udløste derved endnu en krise.

Det kan føre til, at hver anden indbygger i det sydøstasiatiske land kommer til at leve i fattigdom om et år, lyder det fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP). Det er dobbelt så mange som nu.

Siden 2005 har Myanmar ellers oplevet en fremgang, der har løftet millioner ud af fattigdom og halveret antallet af mennesker, der lever under den nationale fattigdomsgrænse.

Men inden for det kommende år risikerer 12 millioner mennesker at ryge ned under fattigdomsgrænsen igen, advarer UNDP’s regionale direktør, Kanni Wignaraja.

»Vi er vidner til en sammensat krise af hidtil uset alvor og kompleksitet«, siger hun.

»Myanmar havde formået at halvere fattigdommen og viste med sin demokratiske overgang tegn på at styrke den skrøbelige fremgang på udviklingsområdet. Nu føles det, som om vi er skubbet tilbage til 2005.

Militærkuppet 1. februar har udløst omfattende protester over hele Myanmar. Blandt andet deltager mange i en civil ulydighedskampagne og nægter at gå på arbejde, så længe militæret sidder på magten.

Det har delvist lammet økonomien. Militærets kup har også fået internationale investorer til at smække pengekassen i.

Kuppet har også udløst vrede blandt flere af de oprørsgrupper, der har været i konflikt med militæret i årtier.

På det seneste er kampe mellem militæret og væbnede grupper blusset op i det østlige Myanmar. Det har fået et stort antal mennesker til at flygte over grænsen til Thailand.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter