0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dommer langer ud efter republikanere: »Jeg ved simpelthen ikke, hvilken planet disse mennesker befinder sig på«

Føderal dommer idømmer kvinde tre års betinget fængsel for kongresangreb og kritiserer republikanere voldsomt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Betjente anholder demonstranter, som er trængt ind i Kongressen ved amokløbet 6. januar.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En amerikansk føderal dommer kritiserer i stærke vendinger republikanske politikere for at bagatellisere et dødeligt angreb mod den amerikanske Kongres 6. januar.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvilken planet disse mennesker befinder sig på«, siger distriktsdommer Royce Lamberth under et retsmøde i Washington D.C. onsdag.

Hundredvis af tilhængere af daværende præsident Donald Trump stormede Kongressen 6. januar i et forsøg på at forhindre Kongressens medlemmer i at godkende Joe Bidens valgsejr.

Angrebet efterlod fem mennesker døde, heriblandt en politibetjent, mens flere end 480 mennesker blev anholdt.

»Jeg er især foruroliget over udtalelser fra nogle kongresmedlemmer om, at 6. januar blot var en dag, hvor turister spadserede gennem Kongressen«, siger dommer Royce Lamberth.

Lamberth, som i sin tid blev udpeget af det republikanske ikon Ronald Reagan, siger, at millioner af mennesker så det, han beskriver som en ’skændsel’ for USA.

»Forsøget fra nogle kongresmedlemmer på at omskrive historien og sige, at dette bare var nogle turister, der gik igennem Kongressen, er noget sludder«.

»Det var ikke en ulykke, at det udviklede sig så voldeligt«, siger han om stormløbet.

49-årig kvinde er den første, som får sin straf

Royce Lamberth nævner ingen navne, men i maj sammenlignede republikaneren Andrew Clyde angrebet med et ’normalt turistbesøg’.

Kritikken fra Lamberth kommer onsdag i forbindelse med en strafudmåling mod den 49-årige kvinde Anna Morgan-Lloyd.

Hun er den første af i alt næsten 500 personer, der får sin straf for sin rolle i angrebet.

Tidligere onsdag erklærede Anna Morgan-Lloyd, der kommer fra Bloomfield i delstaten Indiana, sig skyldig i at have gået i optog samt demonstreret i kongresbygningen.

Royce Lamberth idømte hende tre års betinget fængsel.

»Jeg deltog for at vise støtte til præsident Trump, og jeg er flov over, at det udviklede sig så voldeligt«, sagde hun under retsmødet.

ritzau