Når deltavarianten af den nye coronavirus ulykkeligvis har fået så godt fat i den unge del af befolkningen i Tokyo, lige præcis mens de olympiske lege foregår, har det flere årsager. Men det vejer tungt, at det ikke i tide er lykkedes den japanske regering at få vaccineret en tilstrækkelig stor del af befolkningen.
Det er der mange, der undrer sig over. Japan er kendt som et tjekket og velfungerende samfund, man har kendt vaccinerne og såmænd også indkøbt store mængder af de godkendte af slagsen. Hvorfor har det taget så lang tid at få dem udrullet til den japanske befolkning?


























