Det går godt for de europæiske socialdemokrater, der for blot fem år siden blev betegnet som en uddøende race. Især Nordeuropa skiller sig ud i den socialdemokratiske genfødelse med lyserøde statsministre fra Helsinki til Berlin – men stjernen over dem alle sidder i Lissabon.
Det er den 60-årige socialist António Costa, som søndag gjorde det kunststykke at få et absolut flertal af mandaterne i parlamentet med 42 procent af stemmerne, og det store dagblad Diario de Noticias markerede begivenheden med gigantiske bogstaver på forsiden: ’Absoluta’.




























