Krigen afgøres rundt om den ukrainske hovedstad Kyiv. Lykkes det russerne at afskære byen, kan det hele være slut i løbet af nogle uger. Slår det fejl, er russerne for alvor kørt fast. Medmindre de er parate til at endnu en gang at skifte strategi. Denne gang til plan D. Men den udgang vil være så blodig, at det derefter bliver svært for russerne at overbevise nogen om, at de egentlig er kommet for at redde broderfolket fra et smånazistisk, morderisk styre.
Sådan ser den militære forsker Kristian Lindhardt fra Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet udsigterne på slagmarken i krigen efter tre ugers kampe.




























