Præsident Emmanuel Macron lovede i sin sejrstale efter præsidentvalget 24. april at ændre både stil og politik. Han ville være »en ny præsident« i en »ny præsidentperiode«, og hans medarbejdere bebudede overraskelser og nytænkning ved sammensætningen af den nye regering.
Efter flere ugers betænkningstid udløste præsidenten spændingen fredag med offentliggørelsen af en ny regering, og det er småt med fornyelsen.




























