De anerkender ikke staten Israel, de afviser en tostatsløsning, og de har tætte forbindelser til det iranske regime. Du kender dem måske ikke, men Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) har i årtier været en af det palæstinensiske selvstyres vigtigste militære modstandsbevægelser.
Hen over weekenden blev to højtstående militære ledere af PIJ, Taysir al-Jabari og Khaled Mansour, sammen med adskillige civile dræbt i et luftangreb fra det israelske militær. Som svar affyrede gruppen missiler ind over den israelske grænse fra Gazastriben. Sent søndag aften trådte så en våbenhvile i kraft.


























