Forleden var det den russiske præsident, Vladimir Putin, der talte for en diplomatisk løsning på krigen i Ukraine. Nu kan der muligvis være en lille opblødning på vej fra ukrainsk side.
I hvert fald siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i et interview med det internationale nyhedsbureau Associated Press, at Ukraine godt kunne deltage i et fredsmøde i FN-regi til februar.


























