0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læger: 8000 flygtninge fanget i lejr til 3000 på Lesbos

Dansk sygeplejerske har gennem fem måneder oplevet en forværring af forholdene i flygtningelejr på Lesbos.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

72 mennesker til et toilet og 84 mennesker til et bad. Daglige voldsepisoder og flere seksuelle overgreb.

Sådan skitserer Læger uden Grænser situationen i flygtningelejren i Moria på den græske ø Lesbos. Ifølge nødhjælpsorganisationen er 8000 mennesker i lejren presset sammen på et område med plads til 3000.

Det medfører ikke bare trængsel om de basale faciliteter som bad og toiletter, men også store problemer med at få behandlet de mange mennesker, der har psykiske lidelser som følge af krigstraumer.

Det fortæller sygeplejerske Mie Ravnemose, som har arbejdet på Læger uden Grænsers klinik lidt uden for lejren i næsten fem måneder. I den tid har hun kun oplevet, at der er kommet mange flere flygtninge til.

»Der er utroligt mange mennesker, som har psykiske og fysiske følgevirkninger af at bo så mange mennesker på så lidt plads. Jeg arbejder primært med børn, og jeg ser børn, der kommer igen og igen med de samme symptomer«, siger hun.

Desuden oplever organisationen en eskalering af volden i lejren og seksuelle overgreb som følge af den tilspidsede situation.

»Mange har også oplevet traumer på vej herhen, og så oplever de at bo et sted, hvor der fortsat er kampe og utrygt.Hvis børnene ikke var traumatiseret på vej herned, så har vi haft flere, der bliver det af at se, hvad der foregår i lejren og af at leve i de forhold, der er i lejren«, siger Mie Ravnemose.

Asylansøger satte ild til sig selv

I foråret blev flere asylansøgere i flygtningelejren såret i sammenstød med politiet under en protest, og cirka 200 kvinder og børn måtte evakueres til et nærliggende hospital.

Ved en anden episode i marts satte en 26-årig asylansøger ild til sig selv i lejren og fik mindre forbrændinger.

Dengang blev det beskrevet, at der boede omkring 5000 i lejren. Siden er der ifølge Læger uden Grænser altså kommet mange flere til.

Læger uden Grænser vil have de skrøbelige beboere flyttet ud af Moria-lejren og hen til et sikkert sted. Desuden kritiserer organisationen EU's aftale med Tyrkiet om at stoppe flygtningestrømmen.

Aftalen betyder, at enhver, der ankommer til græske øer, returneres til Tyrkiet, medmindre de kvalificerer sig til asyl. Dog kan proceduren være langvarig. Det betyder ifølge organisationen, at folk sidder fast i lejren.

»På et lavpraktisk niveau har de her mennesker behov for lægehjælp og psykologer. Og på et større niveau bliver man nødt til at åbne op, så de her mennesker ikke sidder fast på denne her ø, siger Mie Ravnemose.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden