0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Danskerne bakker op om indsatsen mod Islamisk stat

Kun blandt Enhedslistens vælgere er der modstand mod at sende F-16-fly til Irak.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Civile ofre kan ikke undgås, når danske kampfly kaster bomber mod Islamisk Stat i Irak, erkender udenrigsminister Martin Lidegaard. Men endnu flere uskyldige irakere vil blive dræbt, hvis vi lader være med at bombe, mener han. Kilde: Politiken

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets beslutning om at sende danske F-16-fly i kamp mod Islamisk Stat (IS) nyder bred opbakning i befolkningen.

En ny megafon-måling foretaget for Politiken og TV 2 viser, at 62 procent går ind for, at Danmark engagerer sig militært i konflikten. 20 procent er imod og 14 procent har ikke taget stilling.

Målingen er dermed stort set identisk med den måling, som Gallup lavede for Berlingske i går.

Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Vibeke Schou Tjalve er det et udtryk for, at danskerne efterhånden opfatter det som »helt naturligt«, at Danmark deltager i internationale krige.

»Det er en udpræget dansk forståelse – mere end hos nogle andre små krigsførende lande – at vi er et lille land, og i et lille land er der ikke på samme måde plads til at være uenige om sikkerhedspolitikken. Det svar har jeg fået fra mange politikere fra forskellige steder i det politiske spektrum. Mange siger, at Danmark er et for lille land til at være uenige om sikkerhedspolitikken. Det svarer til at sige, at vi er et for lille land til at tænke os om, mener jeg«, udtalte hun, da hun fik den første måling fra Gallup fremlagt i går.

Vibeke Schou Tjalve har undersøgt den danske krigsmentalitet set i lyset af de seneste 10 - 15 års krige, hvor Danmark har deltaget.

Størst opbakning hos borgerlige vælgere

Kigger man nærmere på, hvilke vælgere der bakker op om den militære indsats mod Islamisk Stat, er det værd at bemærke, at det især er dem, der ved sidste valg satte sit kryds ved et borgerligt parti, som går ind for at sende F-16-flyene afsted.

Således synes hele 90 procent af de konservatives vælgere, at det er en god ide. Hos Venstre er det 77 procent, Liberal Alliance 71 procent og Dansk Folkeparti 62 procent.

TIDSLINJE

Til sammenligning er opbakningen blandt Socialdemokraternes vælgere 60 procent. Hos de radikale støtter 54 procent op, mens flertallet hos SF udgøres af 48 procent af partiets vælgere.

Enhedslisten er det eneste parti, der ikke er tilhænger af, at Danmark sender kampfly til Irak, og den holdning deles af partiets vælgere. Her er 48 procent imod, mens kun 21 procent er for udsendelsen. Resten har ikke taget stilling.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Skred i folkestemningen

Den relativt markante opbakning til en dansk militærindsats markerer et skred i befolkningens holdning til dansk krigsdeltagelse.

Ser man på opbakning til deltagelsen i Irak-krigen i dagene op til 21. marts 2003, hvor et flertal bestående af Venstre, konservative og Dansk Folkeparti stemte for at sende danske soldater af sted, var danskerne generelt noget mere lorne.

Dengang syntes kun godt hver tredje, at det var en god idé, mens 60 procent var imod.

Måden at vise handling på

Ifølge Vibeke Schou Tjalve har de senere års krigsdeltagelse skabt en opfattelse hos danskerne af, at en militær indsats er måden at vise handling på:

»Vi er kommet til at opfatte det at engagere os, forsøge at løse konflikter og tage ansvar med at være lig med villigheden til anvendelse af væbnet magt. På den måde har det, at ’der må gøres noget’, ændret sig hos den menige dansker til, at der må sendes soldater af sted«, siger hun.

Den ændrede folkestemning bekræftes af målinger af danskernes holdning til Danmarks militære indsats i Libyen for tre år siden. Folketinget vedtog 18. marts 2011 af sende seks F-16-fly og et Herkules-transportfly af sted. Ti dages senere viste en megafon-måling, at 66 procent af befolkningen bakkede op om beslutningen.

Den nuværende danske indsats i Irak er i første omgang berammet til 12 måneder, men samtlige partier bag beslutningen er åbne for at forlænge udesendelsen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Læs mere:

Annonce

Læs mere