Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sådan så det ud, da Barack Obama underskrev sin berømte sundhedslov.
Foto: J. Scott Applewhite/AP

Sådan så det ud, da Barack Obama underskrev sin berømte sundhedslov.

Forstå slagsmålet om Obamacare

Trump og republikanerne vil ændre den amerikanske sygeforsikring, men det er meget sværere, end det lyder.

Artiklen er opdateret 24. marts:

»Jeg er nødt til at fortælle jer, det er et utroligt kompliceret område«.

Citat USA's præsident, Donald Trump.

Præsidenten og partifællerne er enige om, at Obamacare - Barack Obamas store reform af sygeforsikringen - er forfærdelig, men de har svært ved at blive enige om, hvad de skal gøre ved det.

I aften stemmer Repræsentanternes Hus om en markant ændring af sundhedssystemet. På forhånd har begge fløje i partiet kritiseret partitoppens forslag, mens præsident Trump forsøger at presse de kritiske medlemmer til at stemme ja, selv om udspillet indeholder et kolossalt løftebrud fra præsidenten.

Bliv klædt på til den komplicerede sag her:

Hvad er baggrunden?

Da Barack Obama blev valgt til præsident i 2008, havde godt 40 millioner amerikanere ingen sundhedsforsikring.

De fleste amerikanske lønmodtagere har en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren. Desuden findes der ordninger for fattige og ældre.

Alle andre kan så købe en forsikring, men det vil tit være meget dyrt.

Obama ville have antallet af borgere uden forsikring ned og fik derfor vedtaget 'The Patient Protection and Affordable Care Act' - også kendt som Obamacare.

Hvad gjorde reformen?

Obamacare består groft sagt af to dele:

1) Reformen betød en udvidelse af den såkaldte Medicaid-ordning, som sørger for sygeforsikring til fattige. Dette punkt kommer vi tilbage til lidt senere. Den øgede også en skatterabat, som alle amerikanere får - mest til folk med lave indkomster.

2) Reformen betød, at der i hver stat er blevet oprettet en børs for sundhedsforsikringer. Her kan private firmaer konkurrere mod hinanden om kunderne, og konkurrencen skulle presse prisen ned.

Loven stiller tre store krav til firmaer, der vil konkurrere på disse børser:

  • Forsikringsselskaberne må ikke diskriminere imod kunder med pre-existing conditions'- altså borgere med medfødte og/eller kroniske sygdomme.
  • Forsikringerne skal som minimum indeholde 10 bestemte punkter, bl.a. hjælp til gravide og behandling af psykiske problemer.
  • Unge op til 26 år kan komme med på deres forældres police.

Især det første punkt gør det langt dyrere for selskaberne at forsikre borgerne. Derfor har systemet brug for, at mange raske tilmelder sig ordningen. For at sikre det, indeholder loven en bestemmelse om, at alle amerikanere - med få undtagelser - SKAL have en sundhedsforsikring. Hvis de nægter, koster det en bøde. Jo mere folk tjener, desto højere er bøden.

Til gengæld får borgerne en skatterabat, hvis de køber en forsikring. Fattige får mere hjælp end rige.

Hvad er problemet?

De raske ville hellere betale den relativt lille bøde end tvinges ind i Obamacare.

Derfor var det primært syge eller folk med sundhedsproblemer, som tilmeldte sig. Det var dyrt for selskaberne, som enten hævede priserne eller trak sig ud af systemet - og dermed mindskede konkurrencen yderligere.

Ved årsskiftet steg priserne med 25 procent i gennemsnit. Arizona blev 'topscorer' med en stigning på 116 procent i præmierne.

Derudover er republikanerne bare generelt indædte modstander af statsstøtte og tvang. De vil hellere have markedskræfterne til at sænke priserne.

Hvad er Medicaid?

I årtier har den såkaldte Medicaid-ordning sørget for sygeforsikring til fattige amerikanere, især børn og svært handikappede. Ordningen varierer fra stat til stat, men typisk betaler den enkelte stat for, at forsikringsselskaber tilbyder forsikringer til statens fattigste borgere. Staten deler så regningen med den føderale regering i Washington D.C.

Obamaare betød en markant udvidelse af Medicaid-ordningen. Hidtil måtte modtagere ikke tjene over 61 procent af fattigdomsgrænsen i USA (for en familie på fire ligger grænsen på cirka 175.000 kroner). Nu kan borgere, som tjener 131 procent af fattigdomsgrænsen, blive dækket med det meste af den ekstra regning betalt af regeringen i Washington.

Især de republikansk-ledede stater modsatte sig udvidelsen, men i 31 stater blev ordningen kraftigt udvidet.

Hvad vil republikanerne?

De republikanske ledere er klar med et udspil, der skal kraftigt reformere Obamacare. Her er et par af de vigtigste ændringer.

Lovkrav skal væk: Partiets lovgivere vil fjerne lovkravet om en sundhedsforsikring. Til gengæld skal folk betale en ekstra høj præmie, hvis de har frameldt sig en forsikring og senere købt en ny. Straffen skal motivere folk til at beholde deres præmie.

Ny fordeling af penge: Støtten til borgere skal ikke længere baseres på folks indkomst. Det vil være til gavn for velhavende og til skade for fattige. Samlet set vil staten bruge mindre på støtte.

Færre krav: Det bliver ikke længere et landsdækkende krav, at forsikringer skal indeholde de ti krav om psykologhjælp, hjælp til gravide etc. I stedet får hver stat lov at definere, hvilke krav den stiller til forsikringer.

Medicare: Udvidelsen af Medicare vil blive rullet tilbage. Desuden skal den tildeles som bloktilskud af en fast størrelse. Det betyder, at selv om en borger har stigende udgifter til sundhedsforsikring, får staten ikke mere i tilskud fra Washington D.C.

Hvad bliver konsekvenserne?

Ifølge Kongressens eget budgetkontor vil 24 millioner flere amerikanere være uden forsikring i 2026.

Allerede næste år vil 14 millioner miste deres forsikring.

Til gengæld vil statsunderskuddet blive 150 milliarder dollars mindre over ti år - godt 1.000 milliarder kroner.

Hvad mener Trump?

Donald Trump har lovet, at han vil sørge for både lavere præmier og for dækning til flere.

Alligevel har han sat alt ind på at støtte en plan, som vil koste millioner af amerikanere forsikring.

Hvad mener vælgerne?

Et lille flertal af amerikanere har længe været utilfredse med Obamacare - og paradoksalt nok er den især upopulær i de stater, hvor flest har fået dækning takket være reformen.

Amerikanere har generelt en skepsis over for systemer, hvor politikerne bestemmer. De vil have valgfrihed.

Mange har også en modvilje mod Obamacare, da lønmodtagere normalt har en sygeforsikring via deres arbejdsplads. Det er altså især folk uden fast arbejde, som nyder glæde af reformen, og mange amerikanere bryder sig ikke om at 'belønne' folk, som er 'for dovne' til at få et arbejde.

Til gengæld kan vælgere hellere ikke lide, at politikere tager noget fra dem, og den nye reform ser ud til at have et flertal imod sig. Hvis præsident Trump laver ændringer, som koster millioner af borgere deres sygeforsikring, kan vælgernes dom blive hård ved næste valg.

Målinger viser da også, at støtten til Obamacare er vokset siden valget, og republikanske politikere på stribe er siden valget blevet mødt af vrede vælgere, som vil have Obamacare bevaret.

Kilder: Washington Post, The Hill, New York Times, Vox.com

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden

Annonce