0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hillary Clinton stiller sig bag Biden som USA's næste præsident

Dette er en tid, hvor vi har brug for en præsident som Joe Biden, siger Clinton i formel støtteerklæring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA

Den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton giver tirsdag officielt sin støtte til forhenværende vicepræsident Joe Biden.

Med meget stor sandsynlighed bliver Joe Biden formelt valgt som Demokraternes præsidentkandidat og dermed som ham, der skal udfordre den republikanske præsident, Donald Trump, ved valget i USA i november.

Clinton gav sin opbakning i et videoopkald til Biden tirsdag aften dansk tid.

»Jeg vil gerne bidrage med min stemme blandt de mange, der har givet dig deres opbakning til at blive vores præsident«, siger Hillary Clinton i opkaldet med Biden.

»Jeg ville ønske, at du var præsident lige nu«, tilføjer hun.

Clinton tabte selv til Donald Trump i kampen om at blive USA's præsident, da der senest var præsidentvalg i november 2016.

»Tænk på, hvad det ville betyde, hvis vi havde en rigtig præsident, og ikke bare en der spiller en på tv«, siger Clinton med henvisning til Trump.

Så godt som sikker på at vinde normenering

Trump har fået kritik - især fra demokraternes rækker - for sin håndtering af coronakrisen, der indtil videre har krævet over 57.000 liv i USA.

»Dette er en tid, hvor vi har brug for en leder, en præsident som Joe Biden«, siger Clinton.

Tidligere har også ekspræsident Barack Obama og flere andre store demokratiske profiler formelt givet deres opbakning til Biden.

Biden er så godt som sikker på at vinde nomineringen og formelt blive partiets præsidentkandidat, når coronakrisen før eller siden tillader Demokraterne at samles til partikonvent - hvad enten det bliver fysisk eller på nettet.

Alle hans rivaler i primærvalget har kastet håndklædet i ringen og i stedet givet ham deres opbakning.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce