0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bidens hold er klar: Denne mand fik ikke en ministerpost, men er stadig den, republikanerne frygter mest

Med halvandet døgn til magtoverdragelsen i Det Hvide Hus har Joe Biden sat et hold af rutinerede ministre og rådgivere og kun leveret få og mindre overraskelser. Til gengæld holder det tilsyneladende mange republikanere vågne om natten, at den demokratiske socialist Bernie Sanders skal holde øje med økonomien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
USA

Lige siden Joe Biden besejrede Bernie Sanders og vandt nomineringen som demokraternes præsidentkandidat, har der været spekuleret i, om Biden mon ville finde plads på sit ministerhold til den 79-årige selverklærede demokratiske socialist, der ofte har fremhævet den skandinaviske velfærdsmodel som et forbillede.

Nu ved vi, at det ikke kommer til at ske. Joe Biden har løbende præsenteret sine kandidater til ministerposterne, der nu skal godkendes i Senatet, ligesom han har sat navn på sine mest centrale rådgivere, og Bernie Sanders er ikke at finde på den liste, der de seneste dage er blevet helt færdig. Så hvorfor er det så stadig Bernie Sanders, der tilsyneladende holder republikanerne vågne om natten?

Jo, måske til dels fordi Joe Biden i øvrigt langt overvejende har fundet plads til erfarne, respekterede og relativt ukontroversielle politikere og eksperter, heraf mange gengangere fra Obama-administrationen. Bidens hold er mest banebrydende i den forstand, at det – foruden Kamala Harris som vicepræsident – byder på mange kvinder på centrale poster og mange ministre med minoritetsbaggrund.

Helt generelt består holdet af velkendte profiler som den tidligere præsidentkandidat John Kerry, der skal stå i spidsen for Biden-regeringens klimapolitik. Han skal gennemføre et gevaldigt kursskifte, eftersom Joe Biden allerede på sin første dag i Det Hvide Hus agter at forpligte USA på målene i Paris-aftalen, som Donald Trump ellers havde forladt.

Der er også blevet plads til Pete Buttigieg, der også stillede op som præsidentkandidat – i øvrigt den første (åbent) homoseksuelle, der har gjort forsøget. Han bliver nu i stedet transportminister i Bidens regering. Som finansminister har Biden valgt Janet Yellen, der bliver den første kvinde i historien til at bestride posten og som chef for den amerikanske centralbank med hård hånd styrede pengepolitikken, der var med til at bringe USA tilbage på benene. Det var i øvrigt også en position, hun bestred som den første kvinde i historien. Yellen kommer til at stå i spidsen for et hold af – efter amerikanske standarder – relativt venstreorienterede økonomiske ministre og rådgivere, men altså ikke nogen i samme liga som Bernie Sanders, der var blevet nævnt som et bud til posten som beskæftigelsesminister.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere