Da Kong Frederik trådte ind i værelset i Frederik VIII’s Palæ nytårsaften klokken 18 blev min nervøsitet for regentens forestående debut som nytårstaler straks afløst af en anden følelse. Betagelse. Ikke af ham, men af scenografien. Rummet, som han trådte ind i, gjorde, at jeg tabte kæben en lille smule. Det smukke skrivebord. Tæppet. Skulpturen og den smukke, hvide vinterbuket. Og det fantastiske vægmaleri med Danmark og rigsfællesskabet i fokus. Wauw.
Tryllebundet, glemte jeg for en stund al min nervøsitet på kongens vegne. På hvordan hele kommentariatet sad klar med champagne i blodet til at fælde dom over regenten, som var i færd med sin muligvis svageste disciplin: at holde tale.




























