Jeg tror, vi skal stoppe med at tale sammen«, sagde jeg til min mor et sted på Djursland, mens mine øjne flaksede mellem speedometeret og gps’en, som viste det udregnede ankomsttidspunkt på busholdepladsen i Randers. Vi havde kort forinden sagt farvel til min fars store familie i et hus på tippen af Helgenæs, og nu handlede det om at nå min bus til København klokken 12. »Det var jo derfor, jeg sagde, vi skulle køre klokken 10.30«, sagde min mor forsigtigt, men spidst, mens speedometeret viste aftagende fart, og gps’en lagde et minut til ankomsttidspunktet. 11.58 stod der nu.
Der var ingen tid at spilde, og hver gang vi begyndte at tale sammen, lettede min mor foden fra speederen. Derfor blev jeg nødt til at anmode om, at resten af turen foregik i stilhed.
