Michael Rye burde sådan set fredes som en slags kulturminde, for med sit lange hår, Jesusskæg og let ludende gangart ligner den 51-årige familiefar fra Hundested noget, der er trådt direkte ud af 1970’erne. Det er han på sin vis også, for Michael indledte sin karriere som pantsamler på Roskilde Festival i 1975, da musikken blev leveret af rocknavne som Swinging Blue Jeans, Hoola Bandoola Band, Alrune Rod – og Gnags. I dag samler Michael Rye stadig returemballage ind, nu som holdleder for Folkekirkens Nødhjælp, der har ham med på pantvognen for femte år i træk. Men i de første mange år gik overskuddet fra de tomme ølflasker ubeskåret til ham selv: »I firserne boede jeg i kollektiv på Djursland, og vi tog altid på Roskilde Festival, hvor vi samlede flasker ind, så vi dels havde penge at drikke for, dels kunne tage på festival i Ringe i den følgende weekend. Dér samlede vi også flasker, så vi havde råd til drikkevarer og togbilletten hjem. De to år, hvor Roskilde og Midtfyns Festivalerne lå i samme weekend, ødelagde fuldstændig vores rytme«, fortæller festivalveteranen. Stofferne er væk men sprutten er i top I modsætning til visse ældre rockmusikere, der helt har glemt, hvad de foretog sig i halvfjerdserne, husker Michael udmærket det udsyrede årti, og han tøver ikke et øjeblik, da Bagsiden spørger til forskellen på Roskilde Festival dengang og nu: »Folk er jo på en eller anden måde mere fornuftige i dag. Tidligere var der meget speed og alt muligt mærkeligt i omløb, men stofferne er nærmest udryddet nu. Jeg ser dem i hvert fald ikke«. Til gengæld er sprutforbruget røget i vejret, mener Michael: »Sidste år manglede vi konstant de net, som vi bruger til at samle sprutflasker i. Det fortæller mig, at det er noget, der drikkes rigtig meget af. Ud fra det vi samler ind, vil jeg i øvrigt mene, at folk her på Roskilde drikker enhver form for spiritus, der sælges i Danmark«, siger han. Folkekirkens Nødhjælp har godt 1.100 pantsamlere i marken under dette års festival, og deres indsats ventes at indbringe halvanden million kroner til klimaprojekter i Bangladesh og Indien. Michael Rye hører til de dygtigste. Han har ry for at kunne overtale de mest fornærede festivalgæster til at aflevere deres tomme øldåser i stedet for selv at gå hen til nærmeste pantbod med dem og indkassere returpengene: »De fleste er jo flinke at snakke med, og jeg har et arsenal af gode argumenter. Et af dem er selvfølgelig det gode formål, men jeg kan også finde på at spørge folk, hvornår folkekirken sidst har syntes, det er helt i orden, at de drikker«, siger Michael, som normalt tager afslappet på konkurrencen fra private pantsamlere. Der er dog en undtagelse: »Jeg bryder mig ikke om den måde, nogle sigøjnerfamilier opererer på. Kvinderne og børnene knokler rundt, imens mændene sidder og tæller pengene. Jeg har set en mor kommandere sin lille dreng ind i en stor klynge døddrukne mennesker for at snuppe deres øldåser, og han var garanteret blevet sendt i kredsløb om Jorden, hvis de var vågnet. Det er fedt nok, at der nu er socialarbejdere på festivalen, som sørger for, at de unger bliver sendt hjem, for godt nok er der fredeligt på Roskilde, men det er sgu ikke et sted for børn under 15 år«, fastslår han. Netop børnenes alder var grunden til, at Michael Rye gik glip af festivallivet i de år, da hans tre døtre var små. Det er de ikke længere. De to ældste på 16 og 18 er også på Roskilde Festival – sidstnævnte som fast inventar på pantkontoret hos Folkekirkens Nødhjælp. Til gengæld føler pigernes far sig stadig som et lille barn, hver gang første weekend i juli nærmer sig: »For nylig sad jeg derhjemme og så en koncert fra sidste års festival i fjernsynet, og pludselig var det, som om halvdelen af min krop allerede var taget herned. Fornemmelsen var genkendt«, siger den gamle hippie fra Hundested.

FOKUSAlt om Roskilde Festival