Et flertal i Det Etiske Råd har besluttet sig for at anbefale landets politikere at lægge en afgift på oksekød, fordi produktionen af denne fødevare er særligt belastende for klimaet.
»En afgift på i første omgang oksekød vil kunne gøre en stor forskel allerede på kort sigt og få skabt opmærksomhed om fødevareområdets store betydning for drivhusgasudledningerne«, skriver Rådet i en pressemeddelelse og hamrer dermed endnu en nagle gennem kødet på den ukritiske forbruger, der for tiden bliver korsfæstet langs klimaets Via Appia.




























