Mange mennesker frygter julefrokosten. Osse mig. Jeg er bange for, at jeg kommer til at få for meget sylte op under blusen og lige pludselig finke op i økonomidirektørens åbne ansigt: »Jeg elsker dig«, selv om jeg da godt ved, at han er godt gift for tredje gang, men det er bare, fordi jeg bliver så følelsesladet op mod jul. Ved ikke hvorfor. Måske er det det manglende lys. Jeg synes faktisk, at det er absurd at stå ud af Hästen, inden solen er stået op. Svirper formålsløst rullegardinet op, og alt er sort i sort, og sort er ingen farve. Man bliver fælt depri, og man har kun det sjov, man selv laver, og til det er man bare helt blanco og humørforladt, og man famler rundt efter sine humørpiller og et par sorte sokker der ku' passe sammen.
Går ud i køkkenet.
