Når min kone med jævne mellemrum foreslår, at vi sælger huset og flytter til noget mindre, sker det bl.a. med den begrundelse, at hun ikke orker at være alene om rydde ud i alle vores ting, når jeg er død. Jeg har ganske vist ingen aktuelle planer om at stille træskoene, så det er vel mest udtryk for rettidig omhu fra hendes side. Hun er næsten fem år yngre end jeg, og mænd har jo generelt kortere levetid.
Nu er det ikke sådan, at vi her på matriklen kan sammenlignes med de ulykkelige eksempler, man kan se i amerikanske underholdningsprogrammer, hvor folk bogstavelig talt ikke kan være i deres hjem på grund af ragelse, der hober sig op overalt – som regel iblandt døde rotter og efterladenskaber fra disse og fra katte eller hunde.



























