Kondensstriber fra fly kan udvikle sig til cirrusskyer, og steder med meget flytrafik har de en effekt på temperaturen.

Kunstigt meteorologisk fænomen: Flyenes kondensstriber bliver til skyer

Jens Lauesen har fanget flystriber, der kan udvikle sig til cirrusskyer, en formiddag i Bruxelles.
 Foto: Jens Lauesen
Jens Lauesen har fanget flystriber, der kan udvikle sig til cirrusskyer, en formiddag i Bruxelles. Foto: Jens Lauesen
Lyt til artiklen

Bagsiden modtager fortsat mange flotte billeder af flystriber på himlen, og derfor har vi nu også læst endnu flere artikler om de kondensstriber, flyene efterlader på himlen: contrails på engelsk.

Der er forskere derude, som har estimeret stribernes betydning for Jordens opvarmning, og konklusionen er, at kondensstriberne kan udvikle sig til kunstige cirrusskyer – du kender cirrus som de fjerlignende skyer, som optræder i banker eller striber højt i atmosfæren. Som cirrussky dækker striberne et større areal af himlen og får dermed større indflydelse på Jordens strålingsbalance, lyder det.

Bagsiden har ringet til meteorolog og klimablogger Jesper Theilgaard for at høre, om det virkelig kan have sin rigtighed – eller om vi er ovre i konspirationsteoriland, hvor vi allerede har fundet og beskrevet teorien om chemtrails: at det er regeringer, Nato og EU, der sender fly op i luften, som hælder litium og andre stoffer ud over Jorden for at ændre klimabalancen.

Kunstigt fænomen

Men kondensskyerne er ikke en konspirationsteori:

»Det er en slags meteorologisk fænomen, om end kunstigt«, slår Theilgaard fast.

Kondensstriberne opstår ved minus 40 grader eller koldere: Det skal være tilstrækkelig koldt til, at vanddampen fortættes til små iskrystaller. Høj luftfugtigheden er også en faktor, hvis striberne skal blive hængende: Den fugtigste del af atmosfæren er troposfæren, det nederste lag af Jordens atmosfære, så jo tykkere lag af troposfære, jo større sandsynlighed er der for flykondensskyer. Endelig må det ikke blæse, for så går striberne også hurtigt i opløsning.

»Mod nord i Mellemskandinavien er troposfæren ikke særlig høj, og over havene og kontinenter, hvor der ikke er så mange fly, har det ikke så stor betydning, men hvis man befinder sig i Mellemeuropa eller det østlige USA, hvor der er mange fly, kan striberne blive hængende længere og har en effekt«, forklarer Jesper Theilgaard.

»Efter 9/11 i USA, hvor al flytrafik stod stille, kunne man nærmest se på temperaturerne, at der ikke var nogen fly i luften, så det er betydningsfuldt. Dagtemperaturen steg op mod 2 grader i de områder, fordi der ikke lå et skytæppe fra fly og forhindrede solens stråler i at nå Jorden«.

Det er ikke kun solen, der ikke kan komme ind, udstrålingen kan heller ikke komme ud.

»Iskrystallerne i skyen optager en del af Jordens udstråling og sender noget stråling tilbage, og det betyder, at Jorden ikke kan komme af med så meget energi, som den ellers ville. Skyerne fungerer ligesom en dyne«, siger han og understreger, at det ikke har noget med CO2 at gøre.

Derudover forhindrer skyerne udstråling i nattetimerne, så Jorden ikke bliver så kold om natten.

»Der er folk, der har forsket i, hvad lufttrafikken betyder klimatisk, og opvarmningsdelen er større end afkølingsdelen, så det har en opvarmende effekt, men det er svært at kvantificere. Det opstår primært i stærkt trafikerede områder. Der er studier, der påviser den opvarmning her«.


Annette Nyvang

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her