Så sker det igen. Mit ego har udstedt blankochecks, som min krop ikke kan indfri. Jeg har sagt til mig selv og andre, at det kan jeg da sagtens. Blot for at konstatere, at det kan så jeg ikke alligevel.
Det tegner ellers lyst. Solen skinner, det er søndag. Løbetøjet på og af sted med et hold løbere, der som jeg træner til maraton. Pludselig kan jeg ikke løbe mere. Der er simpelthen udsolgt. Tempoet går fra hjorteflugt til skildpaddefart på nanosekunder, og indimellem – oh ve, oh skræk – må jeg gå.




























