Vi midtjyder er glade for Silkeborgmotorvejen. Den går på tværs af Jylland fra Aarhus til Herning, og turen igennem Silkeborg er en fornøjelse. Trafikken også – der er kun halvt så mange biler i døgnet som på E45. Aldrig kø. Der er heller ikke så langt. 40 km, så er man i Silkeborg. Yderligere en halv time, så er det Herning.
Alligevel kan man blive lidt træt, og derfor har man lavet en rasteplads, Kalbygård, ved Låsby midt mellem Aarhus og Silkeborg, og jeg har købt kaffe der tre gange, mest for at se stedet. Det er nemlig enormt – Jylland, når det er størst. 60.000 kvadratmeter på begge sider af motorvejen – det svarer til knap 10 fodboldbaner hvert sted. Parkering til mindst 50 lastbiler – det dobbelte, hvis de holder tæt, og 100 personbiler. Et mylder af borde og bænke i fineste kvalitet. En legeplads for børn, der må have kostet en million. Næsten ingen træer, men en skov af lysmaster. Da jeg kom kørende engang om aftenen, troede jeg, at nu kørte jeg forbi en by, men det var Kalbygårds rasteplads, der lå og lyste over Jylland i sin tomme mægtighed.
Der er nemlig næsten ingen biler på rastepladsen, hverken dag eller nat. Man har talt 8 lastbiler engang, og de gange, jeg har købt kaffe, var vi 3 personbiler. Det er selvfølgelig kun tilfældige stikprøver, men der er ingen tvivl. Rastepladserne ved Låsby er de mest storslåede, fejlplacerede og overdimensionerede i hele det danske motorvejsnet, og da jeg spurgte efter projektlederen i Vejdirektoratet for at høre nærmere, havde han fået andet job.
Hvem fik tanken?
Det kan nemlig ikke skjules, at de har kostet 50-60 millioner kroner! Det er mange penge for noget, der ikke er brug for, og så vil man da gerne have en forklaring. Hvem fik tanken? Hvem kunne tænke så forkert? Hvem kunne i dén grad sløse med vore penge?
Den slags får man aldrig svar på, medmindre der nedsættes en undersøgelseskommission. Man kan kun gætte. Det må være begyndt allerede dengang, man i Vejdirektoratet planlagde motorvejen og slog stregerne på landkortet. At her ved Låsby, midt mellem Aarhus og Silkeborg, må vi hellere lave rasteplads, for det er en naturlov, at de skal ligge med passende afstand ved motorvejene, for bilister skal drikke kaffe, spise pølser, tisse og ha’ benzin på bilerne, inden det er for sent. Elementært. Det var måske én person, en chef , der ved et af de indledende møder foreslog det første gang, og de andre nikkede bare. Og den skal være stor, tilføjede han – se bare rastepladserne ved E45, de er ved at blive kvalt af lastbiler.
Og så kørte det, for ingen sagde nej, og det er det samme som et ja. Projektering, anlægslov, ekspropriation, byggeri. Ingen satte spørgsmålstegn ved de 50 millioner kroner til rastepladser – det er jo småpenge i forhold til den samlede pris på motorvejen (5 milliarder).
Flot tankstation
Ikke før nu. Undertegnede er ikke den første, der undrer sig. Kunne man ikke i det mindste have undersøgt behovet først – og fået det indlysende svar: Lastbilerne har ikke behov for at hvile mellem Aarhus og Herning. Bilisterne har ikke brug for pause. Rastepladsen er overflødig eller kan begrænses til en mindre tisse-holdeplads.
Eneste trøst: Der er også lavet benzintank, slikbutik og cafeteria, men det er på Q8’s regning og risiko. Og i øvrigt er bygningen flot – en elegant bue i træ, stål og glas midt på den megastore, megatomme rasteplads. Fem hjerter til Q8, et par stykker til den flotte, men alt for store rasteplads og kærlig hilsen fra Jylland mellem tvende have.
fortsæt med at læse
