Det Kongelige Medicinske Selskab havde en kampsang mod koleraen i 1831, men ingen effektive våben mod epidemien.

En skål for kampen mod pandemien

Foto: Rigsarkivet
Foto: Rigsarkivet
Lyt til artiklen

Krigsretorikken har vundet indpas i flere stats- og regeringschefers taler i anledning af corona-pandemien. Også på dette felt kan man finde fortilfælde i historien. I 1831, da Europa blev hærget af en voldsom kolera-epidemi, opfattede de danske læger sig nemlig som anførere i en hær, der var klar til at drage i felten mod den udefrakommende fjende. Sådan blev det i alt fald formuleret i den såkaldte ’Cholera-Sang’, som blev afsunget ved en sammenkomst i Det Kongelige Medicinske Selskab i København 14. oktober 1831, og som i dag findes i selskabets arkiv i Rigsarkivet.​​

Dødsstraf for brud på nødlov

Situationen var meget alvorlig, for dødeligheden blandt kolerasmittede kunne nå op på omkring 50 procent, og stadigt større dele af Europa blev ramt. I oktober kom epidemien for eksempel til Hamborg. I Danmark havde man længe været velforberedt. 19. juni blev der således udsendt en kongelig forordning med 50 paragraffer om, hvordan embedsmændene og befolkningen skulle forholde sig i tilfælde af, at sygdommen kom til Danmark, og siden blev der trykt et væld af pjecer og avisartikler om emnet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her