Ifølge min botanik vokser den »I grå klitter og på sandede strandenge. Hist og her i Østjylland og på Øerne, sjælden i resten af landet«.
Det passer ikke, for den vokser også på Mogens’ mark, 500 meter hjemmefra, endda i store mængder. Men det med sandet passer, for der er elendig jord på den græsmark, og da hestene havde gået der nogle år, var der ikke et græsstrå tilbage. Siden har marken ligget brak, som man siger (formodentlig med tilskud fra EU), og den er blevet et blomstereventyr uden lige. Både Mols Bjerge og min egen have kan godt pakke sammen.



























